Arkitektforeningen roser ny planlov

Arbejdet på at skaffe Danmark en ny planlov, der styrker vækst, har båret frugt, mener Arkitektforeningen.
Arkitektforeningen glæder sig over, at strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen bevares i den nye planlov. Foto: Colourbox.
Arkitektforeningen glæder sig over, at strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen bevares i den nye planlov. Foto: Colourbox.

Afslutningen af de seks måneder lange forhandlinger om en ny planlov resulterede for nylig i en aftale mellem S, K og DF om en planlov, der ifølge Arkitektforeningen stiller Danmark betydeligt stærkere, end tilfældet var i regeringens oprindelige udspil om en deregulering.

– Der er ikke tale om en gennemgribende modernisering, men det er et skridt på vejen. Aftalen er baseret på solid erfaring og viden frem for forestillinger. Det har vi stor respekt for, siger direktør i Arkitektforeningen, Jesper Pagh, i en pressemeddelelse.

Der er ikke tale om en gennemgribende modernisering, men det er et skridt på vejen.

Jesper Pagh Direktør, Arkitektforeningen

I aftalen bevares strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen, og Arkitektforeningen glæder sig over, at aftalepartierne med foreningens egne ikke ikke kaster sig hovedkulds ud i flere byggeforsøg ved kysten, men afventer en oprydning af allerede eksisterende muligheder og en nærmere afklaring af kriterierne for nye forsøg.

Har lyttet

– Parterne har heldigvis lyttet til de mange bekymrede røster, der har redegjort for, hvordan store lempelser af beskyttelsen af nogle af vore mest sårbare naturområder ville være til skade for Danmarks udvikling, siger Jesper Pagh.

Også kommunernes mulighed for fortsat at stille krav om op til 25 procent almene boliger og en bevarelse af regulering af størrelser på butikker vækker begejstring hos Arkitektforeningen.

– Muligheden for fortsat at kunne planlægge blandende byer – både hvad befolkningssammensætning og funktioner angår – afhænger af disse bestemmelser. Havde man givet køb på dem, som mange ønsker, kunne vi have vinket farvel til byerne, som vi kender dem. Det skete heldigvis ikke, siger Jesper Pagh.

Arkitektforeningen anfører, at aftalen moderniserer de grundlæggende principper om, at byvækst skal foregå indefra og ud moderniseres, samtidig med at den åbner for nye muligheder for at bygge i landzone, samtidig med at man vil ændre reglerne for fastlæggelse af bymidter, placering af bydelscentre og aflastningsområder.

Længe ønsket

– Disse tiltag er på mange måder udmærkede og længe ønsket. De giver kommunerne større muligheder for at træffe sine egne afgørelser, som regeringen og KL fra starten har ønsket, men giver også kommunerne et enormt ansvar for at træffe de rette afgørelser på lang sigt, siger Jesper Pagh.

Meget afhænger af den endelige lovtekst, bemærkninger og vejledninger ? og ikke mindst fremtidens praksis i kommunerne. Arkitektforeningen oplyser, at den vil fastholde sit fokus på det fremtidige arbejde med planloven med ønsket om at de punktjusteringer, der nu er udført, er starten på en mere gennemgribende revision af hele plansystemet.

Relateret indhold