Arkitekt bag ny lederuddannelse

Bente Andersen, administrerende direktør i Mangor & Nagel, er hovedarkitekten bag ny lederuddannelse til byggebranchen.
Ny efteruddannelse skal gerne bidrage til flere dygtige ledere i byggeriet. Foto: Colourbox.
Ny efteruddannelse skal gerne bidrage til flere dygtige ledere i byggeriet. Foto: Colourbox.

Der mangler dygtige ledere i byggeriet, og det koster tid og penge. Det mener Bente Andersen, administrerende direktør i arkitektfirmaet Mangor & Nagel, som derfor har taget initiativ til en ny efteruddannelse, der skal skabe dygtige ledere. Det skriver Ingeniøren.

– Vi kaster mange veluddannede folk hovedkulds ud i ledelsesopgaven. De bliver ofte valgt, fordi de har en stærk faglighed, men de er ikke klædt på til at lede komplekse og multidisciplinære byggeprojekter. Det giver dem og deres medarbejdere mange udfordringer i hverdagen, siger hun til Ingeniøren.

I sidste ende skulle det gerne give os bedre byggerier.

Bente Andersen {break}Administrerende direktør i Mangor & Nagel

Markedspanel

Uddannelsen har fået navnet “BYG ledelse i byggeri”, og den er rettet mod ingeniører, arkitekter, entreprenører, bygningskonstruktører, økonomer og andre, der leder byggeprojekter.

Bente Andersen har selv udarbejdet grundprincipperne i uddannelsen, men CBS Executive har også været inde over konceptet og udformet det teoretiske fundament. For at få efterprøvet uddannelsens relevans har forskellige aktører fra byggebranchen også været inde over for at vurdere konceptet.

– Vi etablerede et markedspanel for at trykprøve, om vores idé havde nogen gang på jorden. Det var folk fra brancheorganisationer, et ingeniørfirma, et arkitektfirma, en entreprenør og en bygherre og fra en statslig institution. Vi forsøgte at ramme den palet, man har brug for og kommer i kontakt med, når man leder et byggeprojekt – og det lykkedes, forklarer Bente Andersen til Ingeniøren.

Følger byggesag

Selve uddannelsesforløbet bygges i øvrigt op omkring kronologien i en byggesag fra før projekteringsfasen til driftsfasen. Derudover besøges også forskellige private aktører, mens CBS Executive står for selve det teoretiske forløb.

– Jeg håber, vi får tiltrukket kandidater, der har ambitioner og kan blive stærke ledere af byggeprojekter. I sidste ende skulle det gerne give os bedre byggerier, lyder det fra Bente Andersen.

Det oplyses i øvrigt, at første hold på efteruddannelsen begynder 9. februar 2016.

Relateret indhold