Anbefaling: Fjern barrierer for OPP som projektform

Forum for Offentligt-Privat Samarbejde har afleveret sine anbefalinger til regeringen. Vi skal ikke nødvendigvis have flere OPP’er, men vi skal have de rigtige, lyder det.
Erhvervsminister Morten Bødskov
Erhvervsminister Morten Bødskov bakker om om anbefalingen fra Forum for Offentligt-Privat Samarbejde og kalder OPP for ”en hjørnesten i den danske samfundsmodel”.

Det skal være nemmere for private virksomheder at indgå i langsigtede partnerskaber med det offentlige.

Sådan lyder anbefalingen fra Forum for Offentligt-Privat Samarbejde, der har gransket reglerne for offentlig-private partnerskaber (OPP). Forummet er kommet med anbefalinger til regeringen om, hvordan samarbejdet kan styrkes.

Læs også

Offentlige bygninger i forfald: Brancheforening vil have nationalt regelsæt for vedligehold

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:

– Offentligt-privat samarbejde er en hjørnesten i den danske samfundsmodel. Vi skal i den kommende tid bygge flere boliger til vores ældre, flere kaserner til vores soldater og nye moderne børnehaver og skoler til de kommende genererationer. Vi ved, at der ligger et stort potentiale i, at det offentlige og private løser disse opgaver i et tæt og forpligtende samarbejde.

Går et spadestik dybere

Samarbejde mellem det offentlige og private er en vigtig brik i den offentlige opgaveløsning. Samarbejdet er særligt vigtigt, når det offentlige og private indgår i længerevarende partnerskaber, f.eks. når der skal bygges nye kaserner til vores soldater.

– Med forsvarsforliget har vi taget det første spadestik med at tænke det offentlige og private sammen i etableringen af kasernerne til vores soldater, og nu går vi et spadestik dybere ved at følge disse anbefalinger og se reglerne efter i sømmene, siger ministeren.

Læs også

Tillid i centrum på nyt vandværk: ”Partnering er et fantastisk koncept”

Formand af Forum for Offentligt-Privat Samarbejde, Claus Juhl, udtaler:

– Succeskriteriet er, at vi får kvalificeret og udvidet beslutningsgrundlaget samt fjernet barrierer for offentlig-private partnerskaber som projektform, så offentlig-private partnerskaber vælges i de tilfælde, hvor det er mest økonomisk fordelagtigt. Vi skal ikke partout have flere offentlig-private partnerskaber, vi skal have de rigtige.

Relateret indhold