Ajcon fordobler bundlinjen

Ajcon går ud af 2016 med et tilfredsstillende resultat. Både omsætning og resultat er kraftigt forbedret.
Ajcon opfører erhvervsbyggeri med specialisering i køl og frost. Foto: Colourbox.
Ajcon opfører erhvervsbyggeri med specialisering i køl og frost. Foto: Colourbox.

Udvalgte nøgletal (2015 i parentes)

  • Resultat før skat: 13.185.421 kr. (5.544)
  • Resultat efter skat: 10.285.098 kr. (4.286)
  • Egenkapital: 35.663.152 kr. (25.582)

Ajcon Entreprenør og Ingeniørfirma går ud af 2016 med et resultat før skat på 13 millioner kroner mod 5,5 millioner i 2015. Nettoomsætningen endte på godt 234 millioner kroner mod 142 millioner året forinden. Ajcon forklarer resultaterne med en stigende interesse for specialistkompetencer inden for virksomhedens kundesegmenter, der primært er medicinal- transport-, catering- og fødevarebranchen. Dertil kommer en høj kundetilfredshed blandt virksomhedens kunder, som gør, at mange kunder vælger at komme igen.

– Vores specialistviden og referencer inden for køl og frost giver os en stærk profil og konkurrencefordel, der gør, at vi markerer os som en førende entreprenør inden for køl og frys i Danmark. Denne kompetence er især eftertragtet inden for medicinalbranchen samt i transport, fødevare- og cateringbranchen, siger adm. direktør i Ajcon, Christian Wihrs.

Profil i markedet

Han vurderer, at virksomhedens ingeniørkompetencer i kombination med virksomhedens entreprenørrolle i høj grad tegner Ajcons profil og er afgørende for Ajcons position i markedet.

2016 var præget af flere store projekter, som blev afsluttet og påbegyndt. Ajcon byggede for virksomheder som Novo Nordisk og Chr. Hansen, Blue Water Shipping og Claus Sørensen, som Ajcon også tidligere har bygget til. Inden for fødevarebranchen kunne Ajcon også starte op på det 75.000 kvm store byggeri i Ishøj, som opføres for Foodservice Danmark på erhvervsområdet Winthersminde.

Med den nuværende ordrebeholdning og de igangværende projekt forventer Ajcon, at den fornuftige udvikling også fortsætter ind i næste år.

Relateret indhold