A. Enggaard rykker til Odense: “Klar til at tage et langsigtet ansvar”

Som et udtryk for virksomhedens store og langsigtede engagement i byen etableres nu et hovedkontor for afdelingen i Syddanmark. Indflytningen er i fuld gang.
Palle Priska. Foto: Morten Knudsen, Kompress.
Palle Priska. Foto: Morten Knudsen, Kompress.

Entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard står bag kendte byudviklingsprojekter som for eksempel Ceres Byen og Sydhavnskvarteret i Aarhus, Østre Havn i Aalborg og udviklingen af det gamle Vridsløselille Statsfængsel i Albertslund til den nye bydel Vridsløse.

Men også i Odense stiger aktiviteten med et stort og langsigtet engagement, som blandt andet tæller udviklingen af Odense indre havn, Viva-grunden og OUH’s nye voksenpsykiatri.

Virksomheden, der har indtil nu haft projektkontor i Odense og hovedkontoret for afdeling Syddanmark i Fredericia, etablerer nu et nyt hovedkontor for afdelingen på Rugårdsvej 7 i Odense. Afdelingen tæller i dag 35 funktionærer og 50 håndværkere, og indflytningen er i proces:

– Det er helt naturligt for os at styrke vores forankring i Odense, der er en fantastisk by og et sted, hvor vi har opbygget et stort engagement gennem de senere år. Vi glæder os til at hele vores Syddanmark-afdeling bliver en del af byens liv og ikke mindst til selv at bidrage endnu mere til byen – både via byudvikling og ved at etablere midlertidige bylivsaktiviteter i vores udviklingsområder sammen med lokale aktører. For eksempel kan områder blive stillet til rådighed for events, koncerter, udstillinger og lignende, siger afdelingschef Palle Priska.

Afgørende med et stærkt lokalt setup

Siden A. Enggaard i 2018 købte en del af den gamle slagterigrund ved Rugårdsvej, som i dag, i samarbejde med pensionskassen PKA, udvikles til den nye bydel ‘Slagteribyen’ med 413 boliger og fællesfaciliteter, er virksomhedens aftryk på udviklingen af byen kun vokset.

Aktuelt er virksomheden også i fuld gang med opførelsen af 346 boliger med tilhørende fællesfaciliteter og udadvendte erhverv på Pakhuskajen samt den nye voksenpsykiatri til OUH med i alt 146 værelser, administration og fællesområder.

Dertil kommer udvikling af Odense indre havn og ikke mindst udviklingen af den nye bydel på den gamle Viva-grund ved banegården, Byens Bro og Kongens Have.

– Med vores projekter har vi understreget, at vi er klar til at tage et langsigtet ansvar i Odense og derigennem bidrage til, at der kommer en helhedsorienteret udvikling af en række store og udviklingsmodne områder, hvis fremtid ellers har været uafklarede i en længere periode. Derfor mener vi også, at det er afgørende med et stærkt lokalt setup med både dygtige lokale medarbejdere og stærke

A. Enggaard er blandt landet største entreprenør- og byudviklingsvirksomheder og står desuden bag kendte byudviklingsprojekter som fx Ceres Byen og Sydhavnskvarteret i Aarhus, Østre Havn i Aalborg og udviklingen af det gamle Vridsløselille Statsfængsel i Albertslund til den nye bydel Vridsløse.

Relateret indhold