19 unge klar til World Skills

En række unge fra forskellige erhvervsuddannelser skal i næste måned deltage i World Skills i Sao Paolo i Brasilien.
DM i Skills blev senest afholdt i januar i København, hvor dette foto er taget. Foto: Skovdal.dk.
DM i Skills blev senest afholdt i januar i København, hvor dette foto er taget. Foto: Skovdal.dk.

Deltagerne ved World Skills

  • Blandt de 19 danske deltagere er blandt andet:
  • – Bygningsstruktør, 22 år, Herlev.
  • – Bygningsstruktør, 21 år, Middelfart/Odense.
  • – Tømrer, 20 år, Sakskøbing.
  • – Bygningssnedker, 21 år, Marstal/Svendborg.
  • – Maler, 19 år, Hedensted/Vejle/Rudkøbing.
  • – Murer, 21 år, Skive/Herning.
  • – Flisemurer, 21 år, Hjørring/Hirtshals.

Mens de fleste af deres ligesindede holder sommerferie, så har 19 unge travlt med forberedelserne til dette års World Skills, som denne gang er henlagt til den brasilianske storby Sao Paolo. Mesterskaberne afholdes hvert andet år og løber af stablen i august måned.

De 19 er udtaget til det danske landshold, og gennem 10 dage i Brasilien kommer de til at dyste med over 1.000 andre unge håndværkere fra alle verdensdele.

De skal ud på en lang rejse, dele værelse to og to langt hjemmefra – konkurrere hver især mod knalddygtige konkurrenter fra hele verden over en række hårde dage.

Teamleder Theis Fatum Carlsen{break}SkillsDenmark

De unge deltagere i murernes konkurrence ved de årlige landsmesterskaber i Skills var på en forberedende træningslejr i Hjørring.

Bag landsholdet står en række faglige udvalg samt SkillsDenmark, der er en organisation dannet af lønmodtager- og arbejdsgiverparterne på håndværksområdet og støttet af Undervisningsministeriet plus en række virksomheder og fonde.

– De 19 unge kommer fra alle egne af landet og fra forskellige fag. De skal ud på en lang rejse, dele værelse to og to langt hjemmefra – konkurrere hver især mod knalddygtige konkurrenter fra hele verden over en række hårde dage – og samtidig skal de kunne rumme hinanden, siger teamleder Theis Fatum Carlsen, SkillsDenmark.

Forskellige veje

Vejen til landsholdet kan være forskellig – afhængig af fag. En del af deltagerne har fået en landsholdsplads ved at vinde DM i Skills, som i januar blev holdt i København, andre er fundet via konkurrencer, som er holdt inden for det enkelte fag.

Ved det seneste WorldSkills 2013 i Leipzig i Tyskland hjemtog Danmark en sølvmedalje, en bronzemedalje og ni Medalions of Excellence.

Filmen her skildrer forberedelserne op til DM i Skills i begyndelsen af året. Her kan du møde murer Jens Peter Vestergaard, som er danmarksmester og en af deltagerne ved World Skills i Brasilien.

Relateret indhold