De første 750 danske fanger blev sendt til Frøslevlejren i august 1944. Nu står Danmarks eneste gestapofangelejr fra Anden Verdenskrig foran et vigtigt skridt: Realiseringen af en omfattende visions- og handlingsplan, der skal danne grundlag for en ambitiøs opgradering af lejren.

Arkæologer går i gang ved Vikingeskibsmuseets nye bygning
Bag planen, der skal udvikle Frøslevlejren til en oplevelsesdestination, står Den Selvejende Institution Frøslevlejren, Nationalmuseet og Aabenraa Kommune.
Vigtigt formidlingssted
Formålet med den omfattende plan er bl.a. at bevare lejren som vigtigt formidlingssted om demokrati og frihed. Budgettet for projektets fase 1 er estimeret til 50-70 mio. kr.. Her skal der bl.a. arbejdes med skiltning, forundersøgelser, energirenovering, udstillinger, parkering, velkomstcenter og et samlet formidlingskoncept.
Inden alle pengene til visions- og handlingsplanen kommer i hus via bl.a. kommunale tilskud og fonde, skal et nyt varmeforsyningssystem sikre de originale, markante bygningerne i lejren. Disse mere end 80 år gamle bygninger er altafgørende for en autentisk oplevelse af stedet. Varmeforsyningsprojektet er det første vigtige skridt i udviklingsprojektet.

Energistyrelsen står klar med millioner til varmepumper. Men danskerne mangler viden
Budgettet på energirenoveringen lyder på 13 mio. kr., som kommer fra hhv. finansloven (3 mio. kr.) og Aabenraa Kommune (10 mio. kr.).
Fase 1 forventes færdig i 2029
Første spadestik til Frøslevlejrens fremtidige varmeforsyningssystem, der bliver et luft til vand-system, tages i slutningen af denne uge.
Et opslag i Byggefaktas SMART-database, der via intensiv research indsamler data om bygge- og anlægsprojekter i Danmark, viser, at totalentreprenør på projektet er sønderjyske Ommen A/S. NIH energy, der har stor viden om vedvarende energi, er tilknyttet som ingeniørrådgiver.

Fra gammel skole til herskabslejligheder: CJ køber skolebygninger i Haderslev
Hvis donationerne triller ind som forventet, vurderes det i SMART, at arbejdet med fase 1 i den store visions- og handlingsplan går i gang i efteråret 2026. Projektet forventes tilendebragt små tre år senere.