Vandets veje er uransalige: Hvordan bygger vi bedst ved vand?

Vandet løber os oftere og oftere over ende. Nu skal tre tværfaglige teams undersøge vandets veje i Arkitektforeningen og Dreyers Fonds udfordrende open call.
Høj vandstand i Bogense. Gang- og cykelsti er helt oversvømmet - kun skiltet er øver vand. Vandet er nået helt op til kajkanten. bådene ligger i samme niveau som stien
Vand har det med at finde sine egne vej. Nu får tre teams mulighed for at udarbejde visioner for, hvordan vi fremadrettet bedst håndterer kombinationen af byggeri, bosætning og vand – både det der løber under og over jorden. Foto: Getty Images

Tværfaglige teams bestående af dedikerede unge og mere erfarne arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører, biologer, tænkere, ildsjæle m.fl. inviteres til at komme med deres visioner for, hvordan tre specifikke vandoplande kan genoprettes til naturrige og attraktive områder for bosætning og lokal dyrkning af fødevarer.

Det er Arkitektforeningen og Dreyers Fond der efterlyser idéer og konkrete billeder på, hvordan fremtidens landskabelige og bymæssige visioner vil se ud, hvis vi i Danmark satsede på en mere helhedsorienteret og naturbaseret håndtering af vand. Både over og under jorden. 

Læs også

Til kamp mod oversvømmelser: Skybrudstunnel godt på vej

’Vandets veje’ kaldes dette open call, hvor tre udvalgte teams tildeles et arbejdslegat på 400.000 kr. pr. team.

Vi skal kunne håndtere vand på nye måder

Gennem tre danske cases ønsker de to parter at få belyst de komplekse problemstillinger, der knytter sig til den måde, vi håndterer vandet i dag og få konkrete billeder på en anden vej frem.

De tre cases tager afsæt i henholdsvis Grenaaens vandopland, Skjern Å-systemet og et afgrænset areal indenfor delvandopland Kornerup Å ved Roskilde. De repræsenterer hver især forskellige lokale problemstillinger i forhold til at skabe naturligt sammenhæng i det hydrologiske system, muligheder for naturgenopretning, udvikling af nye bosætningsformer, råstofudnyttelse og nye principper for dyrkning af fødevarer.

For at komme bedst rundt om vandets veje skal der mindst være én arkitekt MAA og mindst én vækstlagstegnestue i hvert team. Foto: Kris Madsen/iStock

Formålet med ’Vandets veje’ er bl.a. at udvikle nye måder at håndtere vand på, da det er ved at løbe os over ende. Nogle steder i en sådan grad, at det ikke giver mening at kæmpe imod det men i stedet udnytte, at det flyder frit.

Der skal bl.a. tænkes arealplanlægning på en ny måde, så der arbejdes langt mere naturbaseret og helhedsorienteret med vand. Dette både af hensyn til de beboede områder og til vores natur og biodiversitet – men også som led i den nødvendige omstilling til et mere bæredygtigt landbrug.

De ti københavnske principper

Som en væsentlig del af ’Vandets veje’ skal ansøgerne også forholde sig til ’The Copenhagen Lessons’ ti principper for hurtig og radikal omstilling af det byggede miljø.

Særligt med henblik på princip 4, 5 og 10:

  • Princip 4: Nyt byggeri og infrastruktur må ikke ødelægge naturområder.
  • Princip 5: Naturlige økosystemer og fødevareproduktion skal opretholdes uafhængig af bygget kontekst.
  • Princip 10:  Udvikling, planlægning og byggeri skal bidrage til vand-økosystemer og tilgængeligheden af rent drikkevand.
Læs også

Klimasikret byrum skal beskytte Randers mod stormflod og oversvømmelse

Ansøgningerne til det åbne call skal indeholde en kortfattet motivation med bud på en mulig tilgang til opgaven og en kortfattet beskrivelse af ansvars- og kompetencefordeling, oplyser Arkitektforeningen og Dreyers Fond. Der er ansøgningsfrist d. 9. august 2024.

Læs mere om udfordringen her.

Relateret indhold