Ved hjælp af målervalidering har Salling Group, som beskæftiger godt 50.000 medarbejdere og råder over mere end 600 butikker fordelt mellem bl.a. kæderne Bilka, Føtex og Netto, som et af de synlige resultater kun estimeret 1,5% af energiforbruget i deres CSR-rapport, modsat 40% tidligere. Det er sket i samarbejde med Vitani Energy Systems,
Resultatet er opnået efter at Salling Group som led i samarbejdet nu har adgang til alle de faktiske målinger fra deres butikker. Projektet som tog cirka et år har medført at antallet af målepunkter i Salling Groups butikker er mere end tredoblet, fra 2.500 til over 8.000 fordelt i alle deres butikker.
Salling Group har på den baggrund opnået en besparelse på ca. 3,5 millioner kroner ved at analysere og tage stilling til energiforbruget. En besparelse der ifølge dem selv ikke havde været mulig uden målervalideringen.
– I 2017 opnåede vi en potentiel besparelse på 3,6 mio. kr. gennem analyse af energiforbruget og i vores CSR-rapport for samme år, er vi 17 mio. kWh foran målet for 2020, siger energitekniker hos Salling Group, Benjamin Glinvad.