Nyt batterisystem skal lagre energi i bygninger

Ved hjælp af batterier kan huse blive uafhængige af el-nettet ved at lagre sol- og vindenergi, produceret lokalt eller hentet fra el-nettet, når prisen er lavest.
Foto: Tesla.
Foto: Tesla.

Elbilproducenten Tesla lancerer et batterisystem, der kan placeres på vægge i huse eller garager og teoretisk set gøre et hjem uafhængigt at el-nettet. Batterierne med en kapacitet på 10 kWh kan lagre sol- og vindenergi og forventes at koste i omegnen af 25.000 kroner fremgår det af dr.dk.

Batterierne produceres i Nevada, USA, og fabrikken forventes at blive den største af sin slags i verden. Tyskland bliver et nøglemarked, da man her benytter store mængder solenergi, påpeger Elon Musk, grundlægger af Tesla.

Stor gavn

Batterier, der kan lagre el nok til at forsyne en husstand, har stort potentiale i det danske el-system, hvor vedvarende energi som vind udbygges massivt.

Batterier kan tankes op, når el fra vindmøllerne er billigst og udnyttes, når prisen på el er højest. Dette vil bevirke, at strømmen fra vedvarende energi udnyttes optimalt, som det i dag ønskes, at varmepumper bidrager med.

Relateret indhold