Mindre klapning i Limfjorden: Mere havbund skal bruges i byggeriet

En aftale om klapning i Limfjorden skal sørge for, at mere materiale kan benyttes i bygge- og anlægsprojekter. Tiltaget skal beskytte fjordens unikke økosystem.
Foto af limfjorden i frostvejr. Stenen i forgrunden er dækket af is. I baggrunden på den anden kyst ses en høj skorsten med en lang røgfane samt lidt industribygninger
Smukt ser det ud, men under havoverfladen er Limfjordens tilstand historisk dårlig. Foto: Getty Images / Janni Munk

I Danmarks Havplan, der blev indgået af alle Folketingets partier i 2023, var der enighed om et nationalt forbud mod klapning på vanddybder lavere end 6 meter. Forbuddet træder i kraft fra d. 1. januar 2026. Klapning er omplacering af det havbundssediment, der er resultatet efter udgravning af havnebassiner og sejlrender.

Nu er det dog nødvendigt med en ny model for klapning i Limfjorden, hvor miljøtilstanden er dårlig, gennemsnitsdybden er lav, og der er lang afstand til alternative klappladser.

Læs også

Hvidovre vil have klare regler for byggeri på havet – også for Holmene

”Aftalepartierne noterer sig, at uanset denne aftale medfører miljøtilstanden i Limfjorden, at muligheden for at opnå en tilladelse til klapning på vanddybder lavere end 6 meter fremover er yderst begrænset,” lyder det i den nye model.

Særlige regler for lystbådehavne

Aftalepartierne er enige om, at når gældende tilladelser er udløbet, vil kun lystbådehavne i Limfjorden kunne opnå tilladelse til at klappe (eller etablere nye klappladser) på vanddybder lavere end 6 meter, og kun hvis der er tale om almindeligt vedligehold af havne og sejlrender.

Det vil fortsat være muligt for alle havne at ansøge om klapning på vanddybder dybere end 6 meter.

Læs også

I Kolding smider de klapning ud med badevandet

Miljøminister Magnus Heunicke siger:

– Limfjorden har brug for, at vi gør alt for at forbedre tilstanden og beskytte dens natur. Den nye model for klapning sikrer, at vi i højere grad beskytter fjordens unikke økosystem og samtidig sikrer, at vi ikke gør det økonomisk sværere end nødvendigt for lystbådehavnene i fjorden. Lystbådehavnene må dog nok desværre forvente, at det fremover bliver sværere at klappe på grund af fyldte lavvandede klappladser, dårlig miljøtilstand og strammere hensyn til natur og miljø herunder navnlig EU-direktivkrav. Derfor skal vi også skubbe på for, at mere materiale nyttiggøres i f.eks. byggeprojekter, siger ministeren.

Nyttiggørelse i stedet for klapning

Tilladelser til klapning på vanddybder lavere end 6 meter kan kun gives, hvis alle gældende miljøkrav opfyldes, herunder hensyn til ålegræs, Natura 2000-områder og fjordens kemiske tilstand.

Pram i Kolding Fjord
I stedet for klapning er man i Kolding Fjord begyndt at stikke lodrette drænslanger dybt ned i den mudrede og vandholdige fjordbund. Herefter er forventningen, at bunden vil sænke sig. Arkivfoto

Miljø- og Ligestillingsministeriet fremlægger i 1. halvår 2025 et forslag for aftalekredsen til bl.a. lokalt forankrede initiativer, der kan øge mulighederne for nyttiggørelse. Målet er at finde løsninger for de lystbådehavne, der er afhængige af klapning i udfordrede områder med vanddybder under 6 meter, så der fortsat er mulighed for at fastholde det lokale liv i og omkring lystbådehavnene i Limfjorden.

Klapning skal stoppes

Om fem år vil aftalekredsen genbesøge aftalen om Limfjorden. Hvis miljøforholdene i fjorden har ændret sig til den tid, vil aftalen eventuelt kunne justeres.

Læs også

Naturen får en chance til i grøn trepartsaftale

Alle partier glæder sig over, at det er lykkedes at lave en aftale om klapning i Limfjorden.

En af dem er Marianne Bigum fra SF. Hun siger:

– Klapning af forurenet materiale skal stoppes hurtigt muligt. I stedet skal der udvikles alternativer, så materialerne nyttiggøres og erstatter udvinding af nye råstoffer.

Relateret indhold