Den 11. oktober trådte EU’s Energieffektivitetsdirektiv (EED) i kraft, og dermed skal de offentlige bygningsejere, herunder landets kommuner, frem mod 2030 hvert år udpege mindst tre procent af deres opvarmede bygningsareal, som senest i 2040 skal være energieffektiviseret til energimærke B.
Det stiller krav til både planlægning, datakvalitet og prioritering, men opgaven rummer også et betydeligt besparelsespotentiale, mener Hans Jørgen Lorenzen.
Han er direktør i energi- og rådgivningskoncernen NRGi, der også er et forbrugerejet andelsselskab, som er ejet af 235.000 andelshavere:
Klimasikring af den almene boligsektor koster svimlende milliardbeløb
– Ser vi på tværs af den kommunale bygningsmasse, kan vi se, at der fortsat er et stort, uforløst potentiale for energieffektivisering. Samlet set forventer vi, at kommunerne skal energieffektivisere omkring 650.000 m2 om året.
– Hvis opgaven gribes rigtigt an, er det vores vurdering, at kommunernes andel af den samlede energieffektivisering frem til 2030 vil kunne løses med samlede anlægsinvesteringer på under 1 mia. kroner på tværs af kommunerne.
– Dette vil have tjent sig hjem i 2035 på grund af den gode rentabilitet i mange af de energibesparende projekter, hvorefter kommunerne årligt vil kunne opnå en besparelse på godt 100 mio. kr., og i 2040 en samlet gevinst på omkring 500 mio. kr.
EED-guides til kommunerne
Ifølge NRGi er der rentable besparelser i de kommunale bygninger for omkring 5,3 mia. kroner med en tilhørende CO2-reduktion på 725.000 ton, hvilket svarer til 2,7 mio. returflyvninger til Paris fra København.
Den tilsvarende energibesparelse svarer til det årlige varmeforbrug i omkring 300.000 husstande, lyder estimatet.
Ny klimapark på vej i Nordjylland
For at hjælpe kommunerne godt i gang med energieffektiviseringen af deres bygninger har NRGi i samarbejde med Kommunernes Landsforening udarbejdet EED-guides til samtlige danske kommuner.
Formålet er at skabe overblik over energimærkerne i bygningsmassen og hjælpe kommunerne med at prioritere de tiltag, der mest omkostningseffektivt kan løfte bygningerne til energimærke B.
Succes afhænger af overblikket
Ifølge Hans Jørgen Lorenzen kræver de kommende års arbejde først og fremmest et solidt datagrundlag baseret på bygningernes energimærker, ligesom data skal bruges aktivt i opgaveløsningen.
– Grundlaget for succes starter med et klart overblik over kommunernes bygningsmasse. Data bliver afgørende for at lykkes, og mange kommuner har allerede et godt udgangspunkt. Men de vil stå endnu stærkere, når alle bygninger har gyldige og retvisende energimærker. Jo bedre data man har på sine bygninger, jo bedre står man i forhold til at løse opgaven, siger han.
Fjernvarmen fylder 100 år: Fra damp og kul til vedvarende energi
Om EED-direktivet
Energieffektivitetsdirektivet (EED) er en del af EU’s klimaplan og forpligter offentlige myndigheder til løbende at reducere energiforbruget i deres bygninger med henblik på at opnå klimaneutralitet på det europæiske kontinent i 2050.
