Der var stor tilfredshed hos direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri med de meldinger, der kom fra det politiske panel ved præsentationen af Byggeriets Energianalyse 2017.
Han bemærkede, at politikerne står foran forhandlinger om en ny energiaftale, der skal række frem til 2030.
– Der var en udbredt erkendelse af, at vi er nødt til at tænke energieffektivisering i bygninger som en del af energiaftalen. Energibesparelser skal fylde mere, end det har gjort i den eksisterende aftale. Der var også en erkendelse af, at vi skal sætte langsigtede mål, hvor vi samler de mange forskellige initiativer, der skal sættes i gang inden for energibesparelser i bygninger. Der har vi selv som byggeerhverv tilbudt, at det vil vi gerne være med til at lave. Vi skal have de mange bække små til at give en stor å, der realiserer de mulige energibesparelsesmuligheder i bygninger, siger Michael H. Nielsen til Dagens Byggeri.
Politisk forståelse
Dansk Byggeris direktør er fortrøstningsfuld i forhold til, at bygninger kommer til at spille en central rolle i en kommende energiaftale, og han hæftede sig ikke mindst ved, at partierne har forstået, at det ikke bare handler om at udbygge de vedvarende energikilder, men at se på hvor meget, det kan betale sig at bruge vedvarende energi i forhold til en grøn omstilling, hvor vi også sparer på energi.
– Hvis vi reducerer energiforbruget med cirka 40 procent, kan vi gøre det omkostningseffektivt i den samlede bygningsmasse, sammenholdt med hvad det koster at udbygge med vedvarende energi. I Aarhus Kommune har man eksempelvis fokus på, hvad det koster at udbygge el-nettet, hvis det skal opgraderes til en meget større kapacitet. Aarhus Kommune peger på, at der er to muligheder – enten at rationere energien eller grave hele kommunen op for at lægge nye kabler i jorden. Begge dele har store konsekvenser – også økonomiske, fortsætter Michael H. Nielsen.
Et svirp
Han benyttede i øvrigt lejligheden ved præsentationen af analysen til at give energiselskaberne et “svirp med pegepinden” i forhold til den måde, de udmønter energispareaftalen på.
– De forvalter og skal lave energibesparelser for 1,5 milliarder kroner. Der sættes spørgsmålstegn ved, om vi får de rigtige energibesparelser ud af det. Vi skal have tingene til at hænge sammen, siger Michael H. Nielsen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';