EU-kommissionen kræver energiinvesteringer

Lande, der ikke har overholdt EU's energieffektivitetsdirektiv, står nu over for sagsanlæg - nødvendigt for at sikre renovering af bygningsmassen.
EU-kommissionen påpeger, at fristen for at implementere energieffektivitetsdirektivet udløb for ni måneder siden. Foto: Colourbox.
EU-kommissionen påpeger, at fristen for at implementere energieffektivitetsdirektivet udløb for ni måneder siden. Foto: Colourbox.

40 procent af EU’s energiforbrug går til bygningsmassen, der ligeledes forbruger 60 procent af gasimporten.

– 90 procent af EU’s boliger er ikke energieffektive, det er således de lavest hængende frugter for energibesparelser, fortæller vicedirektør Anders Stouge fra Dansk Energi.

Vi har brug for at sikre, at energieffektivitetsdirektivet bliver håndhævet.

Miguel Arias Cañete EU’s Klima- og energikommissær

I Energiunionen er energieffektivisering en central strategi, da denne omkostningseffektivt reducerer CO2-udledninger, mindsker afhængigheden af energiimporten og øger den industrielle konkurrence.

EU’s målsætning om at øge energieffektiviteten med 20 og 27 procent i henholdsvis 2020 og 2030 kræver, at bygningsmassen renoveres, hvorfor kommissionen ønsker fuld implementering og håndhævelse af den gældende lovgivning. Det skriver Dansk Energi.

Ungarn stævnet

– Vi har brug for at sikre, at energieffektivitetsdirektivet bliver håndhævet, så medlemslandene laver de nødvendige investeringer i renoveringer. Direktivet er ikke meget værd, hvis det ikke implementeres, sagde EU’s Klima- og energikommissær Miguel Arias Cañete ifølge Dansk Energi.

EU-kommissionen påpeger, at fristen for at implementere energieffektivitetsdirektivet udløb for ni måneder siden, og stadig mangler 27 lande at implementere. Dette brud på EU-reglerne skal nu udredes.

Ungarn er som første land blevet stævnet af EU-kommissionen.

Relateret indhold