Cowi vinder rådgiveropgave om kystsikring af kritisk infrastruktur

Sund & Bælt barsler med planer om et anlæg mod oversvømmelser fra havet på Sydamager og skal lave en miljøkonsekvensvurdering. Til det er Cowi blevet valgt som teknisk og miljøfaglig rådgiver.
Sund & Bælt igangsætter en miljøkonsekvensvurdering af en oversvømmelsessikring på Sydamager for at beskytte kritisk infrastruktur mod oversvømmelser fra havet. Foto: Sund & Bælt.

Sund & Bælt barsler med planer om et anlæg mod oversvømmelser fra havet på Sydamager.

Anlægget skal kystsikre kritisk infrastruktur såsom Københavns Lufthavn, Øresundsmotorvejen og Øresundsbanen.

Til det projekt skal infrastrukturselskabet lave en miljøkonsekvensvurdering.

Læs også

Arkitektforeningen guider igennem stigende vandmasser

Og til at hjælpe Sund & Bælt med det er Cowi blevet valgt som teknisk og miljøfaglig rådgiver.

– Vi ser frem til at gennemføre miljøkonsekvensvurderingen i tæt samarbejde med Cowi, siger Christian Henriksen, myndighedschef hos Sund & Bælt, og fortsætter:

– De undersøgelser, vi skal gennemføre, er vigtige for at nå frem mod en samlet og effektiv sikring af både kritisk infrastruktur, borgere, erhvervsliv og øvrige funktioner i området.

Skal skabe langtidsholdbare resultater

Konkret består opgaven i at vurdere de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med anlægget, og samtidig udvikle en teknisk løsning.

– Hos Cowi er vi stolte over at være en del af et vigtigt projekt, der skal bidrage til at beskytte kritisk infrastruktur mod stormflodshændelser, siger Henrik Søgård Olsen, divisionsdirektør inden for vand og miljø i Cowi, og fortsætter:

– Vores rolle bliver at sikre, at løsningerne er teknisk robuste og tager hensyn til miljøet, så vi skaber langtidsholdbare resultater.

Læs også

Sweco skal designe polsk oversvømmelses-reservoir for trecifret millionbeløb

Anlægget skal strække sig rundt om Københavns Lufthavn mod øst og videre syd fra lufthavnen mod Vestamagerdiget i sydvest.

Arbejdet med miljøkonsekvensvurderingen forventes at løbe over de næste to år.

Relateret indhold