Anvendelige energimærker i kommunerne

Energieffektive Bygninger arbejder med det formål at gøre energimærkning til et operationelt redskab for de professionelle bygningsejere, når bygninger energieffektiviseres.
Senest næste år skal omkring syv millioner kvadratmeter kommunalt ejede bygninger energimærkes for anden gang. Foto: Colourbox.
Senest næste år skal omkring syv millioner kvadratmeter kommunalt ejede bygninger energimærkes for anden gang. Foto: Colourbox.

Senest i 2016 skal omkring syv millioner kvadratmeter kommunalt ejede bygninger på over 250 kvadratmeter energimærkes for anden gang. Det skriver energieffektivebygninger.dk, som påpeger, at erfaringerne fra første rundes energimærkning fra 2006 til 2008 er stærkt varierende kommunerne imellem.

Grundlæggerne af Energieffektive Bygninger, arkitekt Uffe Groes og jurist Kenneth Meldgaard Larsen, der begge har stor erfaring med energimærkeordningen, mener, at der er potentiale for en energimærkning af god kvalitet.

Et energimærke af god kvalitet er anvendeligt for både kommuner og andre professionelle bygningsejere i deres løbende arbejde med drift, vedligehold og renovering af ejendomme, fremgår det af energieffektivebygninger.dk.

Kvalitetssikring

Tværgående kontrol og datascreening af kommunernes energimærkninger kan give et indblik i kvaliteten af de store datasæt. Energieffektive Bygninger mener, at det herigennem bliver lettere at udpege eventuelle fejl og dermed optimere energimærkningen.

Skal det fulde potentiale af energimærkningen udnyttes bedst muligt, mener man hos Energieffektive Bygninger, at større dele af den indsamlede data, der udgør et energimærke, bør medtænkes.

Heri findes anvendelige data for beslutningsprocesserne såsom hvilke besparelsesforslag, der skal investeres i. Yderligere kan data bruges i kommunens system til drift og vedligehold af bygningerne.

Kursus

Energieffektive Bygninger afholder kursus om energimærkning af de kommunalt ejede bygninger tirsdag den 8. december. På kurset gives der indblik i de centrale faser af energimærkningsforløbet.

Tilmelding sker her.

Relateret indhold