Inden jeg gik i gang med mit forskningsprojekt om kultur i byggeriet, havde jeg ikke skænket akkordsystemet en eneste tanke. Det skulle der dog hurtigt blive lavet om på, da jeg gik i gang med min dataindsamling. Jeg fandt nemlig hurtigt ud af, at akkord fylder utrolig meget i håndværkeres selvbevidsthed, hvad enten man er for eller imod akkord.
”Der skal være den her gulerod at løbe efter”, som en tømrer forklarede mig, ligesom jeg hurtigt blev klar over, at de fleste akkordsvende mener, at er man på timeløn, så slapper man mere af.
Lønningsstruktur driver derfor i høj grad fordomme mod hinanden i byggeriet samt forestillinger om, hvad der er den ’rigtige’ måde at arbejde på, og er dermed med til at forme den kultur, der bliver skabt i samarbejdet.
Flere sandheder om akkord i spil
”Akkord fremmer samarbejdet. Vi er jo alle dybt nede i hinandens lommer, så derfor er jeg selvfølgelig interesseret i, at det går godt for VVS’eren, for så går det også godt for mig”, som en murer forklarede mig.
Man sætter en række golfspillere og håndboldspillere sammen og tror, de sammen kan vinde en volleyturnering.
Hans udsagn byggede derfor på en grundlæggende antagelse om, at alle vil projektet det bedste, og at det gode flow, som i hans øjne er essentielt for en god projektproces, bliver fremmet af akkordstrukturen, fordi alle er nødt til at hjælpe hinanden for derved at hjælpe sig selv. Det udsagn står dog i skærende kontrast til en anden sandhed, der også hersker.
Baggrund
Kulturen i byggebranchen står for skud. Mange kritiserer kulturen for at have en for hård tone, være for uproduktiv, være ekskluderende over for minoriteter osv.
Med kritik alene kommer vi dog ingen vegne. Der er behov for en forståelse af, hvorfor de negative sociale handlemønstre gentager sig, og hvordan vi gør noget ved dem. Derfor er jeg i gang med et ph.d.-projekt om kultur i byggebranchen, hvor jeg søger at forstå bevæggrundene for de sociale mønstre, der tegner sig på byggepladserne.
Denne kommentar er den anden i en række af indlæg, jeg skriver om kulturen i branchen til Dagens Byggeri.
”På akkord er det alles kamp mod alle”, som en tømrer sagde, og den hårde tone, der opstår, når man gerne vil optimere sin indtjening, skaber splid i samarbejdet. Det at ville tjene flest muligt penge til sig selv bliver let på bekostning af flowet i det samlede byggeri, hvis man ser sig selv som autonom aktør, der er hyret ind til at levere et stykke arbejde.
Aktørernes selvbillede af deres rolle i projektet – medspillere eller modspillere – påvirker altså, om akkordstrukturen hæmmer eller fremmer effektiviteten på det konkrete projekt. Derfor er dynamikken og samarbejdet i det enkelte projekt altså vidt forskellig, alt efter hvilke aktører med hvilke selvbilleder man har på sin sag.
Hvem har ansvaret for at tænke?
Det har også en afgørende betydning, hvordan man opfatter sit ansvar i projektet.
”Sådan som akkord er bygget op, så bliver jeg ikke betalt for at tænke. Jeg skal lave det, jeg får besked på; også selvom det, jeg får besked på, er forkert”.
Det forklarede en tømrer mig, samtidig med han forklarede, at hvis f.eks. et vindue i en forkert farve er stillet klar til ham, så er det ikke hans ansvar at kvalitetstjekke, om det nu også er det vindue, der skal sættes i. Det ansvar ligger et andet sted i værdikæden.
Jeg har fået bekræftet flere steder fra, at denne indstilling er helt legitim. Akkordtankegangen beror nemlig på, at et projekt kan planlægges så meget i detaljer, at de udførende netop ’bare’ er udførende. Problemet ved det er bare, at når man ser et projekt så meget i kasser, så bliver det ekstremt sårbart, fordi der nemt opstår problemer imellem kasserne, og hvem tilhører problemerne så?
Kultur i byggeriet: Håndværkerne er blevet glemt
Det er nemt at pege pilen mod byggeledelsen. Det er imidlertid i mine øjne et umenneskeligt krav at stille, når byggeprojekter er så komplekse, som de er, at byggeledere skal kunne have styr på udfordringer som menneskelige fejl som f.eks. et fejlplaceret vindue.
Hvis ansvaret i stedet lå hos hver enkelt aktør, der med en større indsigt i projektet kunne se sine opgaver mere ind i den større helhed, tror jeg, at det ville skabe bedre flows og bedre byggeprojekter. Men det kan dog ikke lade sig gøre blandt andet på grund af det nuværende akkordsystem.
Sociale spilleregler skal skrives forfra
Er svaret så at afskaffe systemet? Nej, ikke på kort sigt i hvert fald.
Jeg er ikke i tvivl om, at hvis man traf en kollektiv beslutning om at afskaffe akkord, så ville produktiviteten styrtdykke med det samme, fordi der hersker så stærk en grundlæggende antagelse blandt akkordsvende om, at timeløn betyder, man ikke skal arbejde lige så hårdt som på akkord. Akkord er i sig selv ikke problemet, for det kan som beskrevet også fremme samarbejdet.
Det er de sociale mekanismer, akkord udløser, der skaber problemer. Så længe akkord skaber flere modspillere end medspillere, vil vi have problemer med samarbejdet og derved også produktiviteten i byggeriet. Det er denne fragmenterede kultur af med- og modspillere på samme hold, der skaber udfordringer.
Det er på mange måder som om, man sætter en række golfspillere og håndboldspillere sammen og tror, de sammen kan vinde en volleyturnering. Skulle dén form for sport lykkes, så ville det kræve, at der var etableret et regelsæt for, hvordan vi spiller sammen og opfører os over for hinanden, og hvad vi sammen spiller for. Det samme gælder faktisk i byggeriet.
De sociale spilleregler skal skrives forfra, og det skal gentænkes, hvilken rolle akkorden så skal spille.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';