Züblin gentænker branddokumentation: Alle parter skal kunne arbejde ud fra samme grundlag i hele projekteringsfasen

Brandtætninger er ikke bare en teknisk disciplin, men en dokumentationsdisciplin, lyder det fra entreprenørvirksomheden, der har valgt at tage ejerskab på processen.
En mand i arbejdstøj fra ZÜBLIN kigger opad på nogle rør.
Brandlukninger for ventilationskanaler, VVS-gennemføringer og kabelbakker bliver nu allerede i projekteringsfasen modelleret i en 3D-bygningsmodel, som integreres direkte i entreprenørens BIM-platform, fortæller fagchef hos Züblin.

Som total- og hovedentreprenør mærker Züblin dagligt konsekvenserne af svingende kvalitet i branddokumentationen, som kan resultere i forsinkelser, uklare grænseflader og manglende sammenhæng mellem design, projektering og udførelse.

Derfor har virksomheden valgt at tage ejerskab over branddokumentationsprocessen og gentænkt hele måden, opgaven tilgås.

Læs også

DBI: Aldrig mere en hurtig-spredende tagbrand som den i Vanløse

– Det har været vigtigt for os at sikre sporbarheden, arbejde systematisk, skabe rammerne for en effektiv proces mellem alle aktører og sikre en høj dokumentationskvalitet, fortæller fagchef for Teknik og Commissioning i Züblin, Jens-Christian Dangkel.

Alle arbejder ud fra sammen grundlag

Konkret betyder det, at brandlukningerne for ventilationskanaler, VVS-gennemføringer og kabelbakker allerede i projekteringsfasen nu bliver modelleret i en 3D-bygningsmodel, som integreres direkte i entreprenørens BIM-platform:

– Det skaber overblik og sikrer, at alle parter kan arbejde ud fra samme grundlag – i projekteringsfasen, under tilbud og vigtigst under udførelsen, forklarer Jens-Christian Dangkel.

Læs også

Starten på 2025 er gået over al forventning

Han uddyber:

– I stedet for at el-, VVS- og ventilationsfagene håndterer brandlukninger hver for sig, har vi samlet det hele i én samlet brandlukningsentreprise. Det giver én metode, én ansvarlig og ét klart dokumentations flow på tværs af alle teknikfag. Resultatet er højere kvalitet, færre fejl og en mere strømlinet proces fra projektering til aflevering.

Ro i maven og bedre prissætning

Hos Envirograf, der er leverandør ifm. brandlukninger til eksempelvis el og VVS, giver teknisk chef Kenneth Riis ros til den ændrede proces:

– Når vi som leverandør på f.eks. Züblins projekter bliver inviteret tidligt ind, kan vi ikke blot levere produkter, men også bidrage med vores ekspertviden i passiv brandsikring, siger han og tilføjer:

– Vi rådgiver bl.a. om materialevalg og løsninger, og i flere tilfælde har det ført til ændringer allerede i designfasen.

Læs også

Züblin styrker organisationen med markante brancheprofiler

På ventilationsområdet supplerer Brian Schiøtt fra Øland:

– Det handler ikke kun om produkter. Det handler om at finde løsninger, der faktisk kan udføres og dokumenteres korrekt på pladsen.

Også hos IC Isolering, der bl.a. sikrer, at hele branddokumentationen lever op til bygningsreglementets krav, bliver tiltaget velmodtaget:

– Det giver ro i maven at vide, at løsningen er gennemarbejdet, og at kravene er tydelige fra start. Samtidig gør det det muligt at prissætte et produkt af høj kvalitet – så alle bydere står på lige fod, siger ejer Morten Offenbach.

Relateret indhold