Vigtig milepæl for 120 nye almene boliger i Aarhus

Tirsdag blev der holdt rejsegilde for samlet set 8.610 m² nye almene boliger i Hasselager, som ventes klar til indflytning i starten af 2026.
Foto: Brabrand Boligforening.

Håndværkere, samarbejdspartnere og bygherrer var samlet for at markere en vigtig milepæl i byggeriet af 120 nye almene boliger, da der den 9. september blev holdt rejsegilde for projektet.

Læs også

Aarhus Amtssygehus bliver forvandlet til Axelhave

Boligerne fordeles på seks punkthuse á 1.435 m² med 20 boliger i hver, 4 etager og 1-4-rum.

I alt opføres 8.610 m² med en beliggenhed tæt på både natur og by, samt med udsigt over Aarhus.

Læs også

Aarhus-Hallen til 250 millioner har fået form og udtryk

Repræsentanter fra Brabrand Boligforening, Boligforeningen Århus Omegn og BM Byggeindustri holdt alle taler ved arrangementet.

Projektet udføres som modulbyggeri i træ med skifer- og stålpladefacader, i et samarbejde mellem de to boligforeninger.

BM Byggeindustri, med skala architecture og Vognsen Rådgivende Ingeniører er totalentreprenører på projektet.

Læs også

Kendt Aarhus-fabrik skal rives ned – A. Enggaard skal finde nedriver

De første beboere forventes at kunne flytte ind i starten af 2026.

Relateret indhold