Vær opmærksom på fugtforhold i konstruktioner omkring kølede rum

Opstår der fugtskader i vægge, tage og gulve i fryse- og kølerum, skøjtehaller og vandværker, skyldes de oftest utilstrækkelig opmærksomhed ved udformning af detaljer. Fugttransporten er anderledes omkring kølede rum end omkring opvarmede, lyder det i erfaringsblad fra Fonden Byg-Erfa.
Martin Morelli Bunch
Martin Morelli er civilingeniør, ph.d. fra Bunch Bygningsfysik, og en af forfatterne til erfaringsbladet.

Behovet for og placeringen af en dampspærre er anderledes for fryse- og kølerum, skøjtehaller og vandværker end for traditionelle konstruktioner og kræver derfor særlige overvejelser. Placeres dampspærren som i traditionelt opvarmede bygninger, opfugtes konstruktionen, da fugttransporten ofte er modsatrettet for kølede bygninger.

– Med andre ord er det vigtigt at have indsigt i gældende principper for konstruktionsopbygninger omkring kølede rum, så fugtophobning, kondens på indvendige overflader, skimmelsvampevækst og permafrost under bygningen kan undgås, lyder det fra Martin Morelli, civilingeniør, ph.d. fra Bunch Bygningsfysik.

Læs også

Sørg for korrekte svejsefuger på PVC-gulve og vægge i vådrum

Martin Morelli er en af forfatterne af erfaringsbladet ’Fugtforhold i konstruktioner omkring kølede rum’ (ID-nr. ((29) 25 04 23) – udgivet af Fonden Byg-Erfa, og som denne artikel tager udgangspunkt i.

Skader på loft i kølerum på cirka 5 °C på grund af utæthed i væg, der medfører kondensering over nedhængt loft.

– I fryserum kommer fugtbelastningen udelukkende udefra – og er meget stor i forhold til fugtbelastningen i kølerum. I kølerum vil fugtbelastningen afhænge af indeklimaets temperatur og relative fugtighed. Ved nogle forhold kommer fugtbelastningen overvejende udefra, mens andre indeklimaforhold gør, at fugtbelastningen kommer både ude- og indefra, siger han.

Undgå fugtophobning i konstruktionen

Fugtstrømmen går stort set altid i samme retning som varmestrømmen, dvs. udefra og ind i frysehuse, mens den kan gå i begge retninger i kølehuse, afhængig af årstiden. Det er fugtstrømmens retning og størrelse, som har indflydelse på placering og valg af fugtstandsende lag i klimaskærmen.

Typisk årlig fugtbelastning i tre bygningstyper gennem en væg med forskellig indetemperatur og relativ fugtighed. Pilene illustrerer fugtbelastningens relative størrelse.

– Konstruktioner skal derfor projekteres, så vanddamp fra inde- og udeluften, der trænger ind i konstruktion ved diffusion eller konvektion, kan slippe ud igen. En forkert placering af damptætte materialer kan give fugtophobning i konstruktioner, f.eks. isdannelse bag den indvendige beklædning i fryserum, siger Martin Morelli.

Læs også

Byg-Erfa: Populært materiale kan give problemer i vådrum

Han tilføjer:

– Der skal også tages hensyn til materialernes tæthed, uanset om de er valgt ud fra hensyn til rengøringsegnethed eller mekaniske styrke. Og gulve i fryserum skal opbygges, så der ikke opstår permafrost under bygningens gulv og fundamenter. Frost under en bygning får vand i jorden til at fryse og udvide sig, så gulvet presses op og/eller revner. Også tagkonstruktionen kræver særlig konstruktion, siger han og henviser til erfaringsbladet uddybende anvisninger.

Tunge, lette og varme tage

Generelt vil varmtagskonstruktioner og sandwichelementer med metalbeklædning kunne anvendes til tagkonstruktioner i alle typer af fryse- og kølerum. Det er dog vigtigt, at de er udført diffusions- og lufttætte, anviser erfaringsbladet.

Læs også

Byg-Erfa: Pas på vægkonstruktionen ved gennemføring af rør i vådrumsgulve og -vægge

I tage med mineraluld skal samlinger som minimum strimles, så fibre fra isoleringen ikke har adgang til indeklimaet.

– I både tunge og lette varme tagkonstruktioner i fryserum skal der sikres en diffusionstæthed udefra ved at anvende en ekstra diffusionstæt tagdækning, f.eks. tagpap med indlagt aluminiumfolie (Z-værdi på omkring 5.000 GPa·s·m2/kg), siger Martin Morelli.

Relateret indhold