Ganske usædvanligt er det en kommentar, der ligger i toppen over de 10 mest læste artikler i den forgangne måned.
Kommentaren er skrevet af adm. direktør i Foreningen af Rådgivende ingeniører, FRI, Henrik Garver. Han skriver om en klage i forbindelse med en kommunalt afvist byggetilladelse, som FRI, en bygherre og en brandrådgiver havde indgivet til Byggeklageenheden i Nævnenes Hus.
I den aktuelle sag havde kommunen afvist de tekniske forhold i den branddokumentation, som den certificerede brandrådgiver havde indsendt. Klagerne fik medhold til stor glæde for FRI.

‘Den (afgørelsen, red.) skaber klarhed om, at når man som certificeret statiker eller brandrådgiver har ansvaret for noget, så har man også reelt ansvaret. (…) De certificerede vil ikke længere skulle udsættes for ‘synsninger’ af kommunale byggesagsbehandlere og dermed heller ikke længere få draget deres professionalisme i tvivl’, skriver Henrik Garver bl.a.
DGNB Guld, -Hjerte og -Diamant
Nummer to på listen er artiklen om Novo Nordisk Fondens nye domicil, der skal opføres i Hellerup. Artiklen, der er skrevet d. 25. april, har fundet hurtig vej til toppen af listen. Det er da også et domicil, der er værd at kigge en ekstra gang på:

Mærk historiens vingesus: Sætter unikke og fredede ejendomme til salg
Det terrasserede nybyggeri er planlagt opført primært i træ og til både DGNB Guld, -Hjerte og -Diamant. Omkring bygningen bliver der skabt et blomstrende, naturrigt kystlandskab på den 54.000 kvm tidligere industrigrund. Bag designet står Lundgaard & Tranberg Arkitekter i samarbejde med landskabsarkitekterne fra SLA.
Konkurrencenmyndighederne har sagt ok
Den tredjemest læste artikel i april er nyheden om Dagens Byggeris eget nye Panelet bestående af otte centrale brancheaktører. Fremadrettet vil Panelet dykke ned i nogle af de udfordringer og muligheder, som bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen står overfor.
Klik på linket ud for tretallet i Top10-listen herunder og se, hvem der er med i Panelet.
På listens 4. plads ligger en historie, der er helt tilbage fra august 2024. Her kom det frem, at byggemarkeds- og trælastkæden Davidsen forventer at øge sine markedsandele fra 10 til 20 % med opkøb af de tre familieejede XL-Byg-kæder Roslev Trælasthandel, Tømmergaarden og CF Petersen & Søn.
At artiklen fra august 2024 ligger så højt på april måneds liste, hænger grangiveligt sammen med, at to ud af tre af de annoncerede opkøb blev godkendt af konkurrencemyndighederne i starten af måneden. Den artikel kan læses her:

2 ud af 3 opkøb godkendt: Davidsen har nu 9 afdelinger på Sjælland
Renoverer Cirkusbygningen
Ud over Novo Nordisk Fondens nye domicil på 2. pladsen er der flere andre spændende kommende eller allerede færdiggjorte nybyggerier på listen. Her kan man bl.a. læse om den nye hovedpolitistation, som skal opføres i Horsens for Sydøstjyllands Politi.

Om et 150 hektar stort byudviklingsprojekt omkring Manchester Uniteds kendte fodboldstadion, som danske SLA skal deltage i. Det nye DGNB Guld-certificerede feriecenter Center Parcs Nordborg Resort på Als. Og om den omfattende renovering af Cirkusbygningen i København, hvor bl.a. facaden vil undergå en omfattende renovering.
To vigtige erhvervshistorier
Der har også været stor interesse for at læse om hovedaktionær og bestyrelsesmedlem, Carsten Mindegaard, der fremover bliver næstformand i bestyrelsen for LM|Pihl. Her vil han dele formandskabet med Jesper Koefoed i en udvidet formandsstruktur.
I 2008 købte Carsten Mindegaard LM Byg af sin far og var i en årrække adm. direktør. Han står også bag strategien for genrejsningen af Pihl & Søn. Han får nu fremover en mere strategisk rolle i koncernen. Dog på en vanskelig baggrund.

Top10: Største ingeniører 2020-2024
– Resultaterne i Pihl & Søn har ikke været gode nok de seneste år – og det skal vi ændre på. Vi har leveret store og komplekse projekter, men ikke opnået den nødvendige indtjening. Det er en disciplin, vi mestrer i LM Byg, og den tilgang skal nu forankres i Pihl, siger Carsten Mindegaard.
På 9. pladsen finder du artiklen om Züblin, der styrker sin organisation yderligere med ansættelser af en række brancheprofiler.