Sweco skal holde styr på forsvarets byggeprojekter

Frem til 2028 skal Sweco opgradere og videreudvikle de fysiske rammer for forsvaret. Budgetrammen ligger på 160-240 mio. kr.
Swecos skal de næste fire år sikre en rød tråd i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses strategiske indsatsområder. Chef for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, generalmajor Anders Mærkedahl Pedersen (tv.), og CEO i Sweco, Dariush Rezai giver hånd på den nye rådgiveraftale. Foto: Sweco

Bygherrerådgivning, bæredygtighed, arbejdsmiljøkoordinering og ejendomsporteføljerådgivning. Det er de ydelser, Sweco de næste fire år skal arbejde med som ny strategisk bygherrerådgiver for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Forsvaret har mange forskellige bygningstyper fordelt på over 500 lokationer i Danmark, Færøerne og Grønland. De spænder fra topmoderne bygninger som redningsstationen i Skagen til dansk kulturarv som Kastellet.

Læs også

Sweco vinder rammeaftale – fjernvarme på vej til 4.500 boliger i Dragør

Bygherrerådgivning er forankret i Swecos forretningsområde for Eksisterende Byggeri & Specialer med direktør Henrik Leksø i spidsen:

– Som bygherrerådgiver er det afgørende at opbygge et godt og tillidsfuldt partnerskab, og jeg er overbevist om, at vi kan lykkes med netop det og samtidig sikre, at erfaringer fra konkrete projekter videreføres til de næste, siger han.

Op til 240 mio. kr.

Samarbejdet løber i fire år fra maj 2024 med en forventet budgetramme på 160 mio. kr. og en maksramme på 240 mio. kr.

CEO i Sweco, Dariush Rezai, siger:

– Vores styrke i Sweco er vores mange fagligheder og evne til at bringe dem spil i en tværfaglig rådgivning fra teknisk til strategisk niveau. Med den tilgang ser vi frem til at understøtte Ejendomsstyrelsen de næste fire år.

Relateret indhold