Største enkeltstående bolighandel i Odense-område: Forventer flere markante handler i 2026

Boligudlejningsmarkedet i Odense viser gode takter med en faldende tomgangsprocent. Og udviklingen forventes at fortsætte.
Boligblokke set fra luften
"Boligudlejningsmarkedet i Odense viser gode takter med en faldende tomgangsprocent – en udvikling, vi forventer vil vare ved," siger Mads Mehl Mortensen fra Colliers Fyn.

Centralt i Odence ligger tre moderne bygninger med 99 ejerlejligheder. De har over 6.000 kvadratmeter og er netop lige blevet solgt.

Den samlede transaktionsvolumen udgør et trecifret millionbeløb og markerer den største enkeltstående boligtransaktion i Odense-området igennem de seneste fire år målt på volumen.

Læs også

Køber 7.200 m2 grund til busdepot

– Boligudlejningsmarkedet i Odense viser gode takter med en faldende tomgangsprocent – en udvikling, vi forventer vil vare ved. Samtidig er der kun færdiggjort få større udviklingsprojekter og igangsat meget få nye byggerier i den seneste periode, hvilket har begrænset tilførslen af nye boliger til markedet, siger Mads Mehl Mortensen fra Colliers Fyn.

Selvom handlen er stor, er den ikke overraskende. Det er bud efter moderne lejligheder i byen.

– Efterspørgslen på velbeliggende, nye kvalitetsboliger er samtidig stigende. Den faldende tomgang reducerer investorernes risiko og skaber grundlag for positiv lejetilvækst, mens et mere stabilt og forudsigeligt rentemarked har øget investorernes villighed til at gennemføre handler, i takt med at både risiko og volatilitet er aftaget, siger Mads Mehl Mortensen.

Læs også

Udvikler vil mere på dansk marked – indgår flere samarbejder

Han bakkes op af Mathias Grønne fra Colliers Fyn, som forventer flere at disse markante handler i 2026.

– Vi er stolte over at have bistået sælger i denne betydelige handel – en handel, som bekræfter den stigende interesse, vi ser for større ejendomme og porteføljer på Fyn og særligt i Odense-området. Vores forventning er også at se flere transaktioner af lignende karakter i løbet af 2026.

Relateret indhold