Sæt i gang: Tester fremtidens torv

Bymidten i Grindsted skal være aktiv og levende men også med plads til at få et hvil. Torvet har potentiale til at blive et nyt samlingspunkt i byen. Nu er arbejdet sat i gang.
Illustration: Juul Frost Arkitekter

Mere liv og mere aktivitet. Det er den kommunale drøm for Torvet i Grindsted, hvor en større omdannelse er i fuld gang. Her har gravemaskinerne allerede været i gang, springvandet er fjernet og de forskellige niveauinddelinger er jævnet ud.

Det skal skabe plads til en helt ny indretning af Torvet i Grindsted, som påbegyndes i den kommende uge.

Læs også

To seniorresorts står færdige – nu er fire nye på vej

Hen over sommeren testes nogle midlertidige ruminddelinger og tiltag af, der blandet andet tager afsæt i fleksible møbler og beplantning. Det skal skabe plads til hverdagslivet, hvor Torvet skal indbyde til, at man kan sætte sig og få et hvil, men også rumme arrangementer med større publikum.

En levende og aktiv bymidte

Erfaringerne fra de midlertidige løsninger skal danne grundlag for en proces mod en mere permanent indretning af Torvet.

Læs også

Nyt projekt skal frigive millioner af kvadratmeter i landets parcelhuse

– Vores ambition er at skabe en levende og aktiv bymidte for Grindsteds borgere, og her starter vi på Torvet, som jo er byens hjerte. Grindsted er en stærk by med engagerede borgere, og vi har fra politisk side oplevet en stor vilje og interesse i processen fra både borgere og handelsliv, som har bidraget med ønsker og ideer. Det har vi lyttet til, og det står klart, at der er brug for at starte på en frisk for at kunne udnytte Torvets potentiale som samlingspunkt, siger Simon Nicolajsen Jørgensen, formand for Teknik-, Plan- og Kulturudvalget i Billund Kommune.

Rådgiver på projektet er Juul Frost Arkitekter.

Syv indsatser

Omdannelsen af Torvet i Grindsted er en af i alt syv indsatser i et projekt om udvikling af Grindsted Bymidte. Projektet udspringer af forsøgsordningen Frie Bymidter under Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Her er Grindsted udvalgt til at deltage som en af i alt 14 byer i hele Danmark.

De syv indsatser, der er udvalgt på baggrund af dialog, ønsker og input fra byens borgere, lokale aktører og politikere, er:

Læs også

Stor efterspørgsel: Her sættes 51 nye byggegrunde til salg

  • Centralt samlingspunkt for byens borgere
  • Kreative værksteder for alle
  • Omdannelse af bymidtens to centrale torve (Torvet og Birketorvet)
  • Skoletandpleje
  • Bevaring og udvikling af kulturarv
  • Bykontor (mødelokaler)
  • Formidling af forurening og grøn omstilling

Udover forsøg med midlertidige byrum, gentager Billund Kommune i samarbejde med Grindsted Handel også de seneste års succes med sommergågade. I den forbindelse ensrettes Borgergade-Vestergade, og Nørregade afspærres for biltrafik.

Læs også

Overdækket atriumgård giver liv til Randers’ første bofællesskab for seniorer

Der etableres beplantning og forskellige møbler, ligesom bymidten vil danne rammen om en række sommeraktiviteter.

Relateret indhold