Hvert år siden 2009 har Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI kåret Årets unge FRI-rådgiver, som er rådgivende ingeniør på maks. 35 år, der er ansat i en af foreningens medlemsvirksomheder, og som har udrettet noget ekstraordinært via sit talent og arbejdsindsats.
Kåringen af Årets unge FRI-rådgiver 2025 finder sted torsdag d. 6. marts under FRI’s årsmøde, og frem til dagen præsenteres her på Dagens Byggeri hver af de fem finalister.

Årets unge FRI-rådgiver skal findes i et historisk stærkt felt
Den femte finalist er Malene Otte, der er 34 år og ansat som Teamleder for FRI-virksomheden Søren Jensen i Aarhus.
Skarp teknisk forståelse og kreative løsninger
Malene Otte er en dedikeret og innovativ konstruktionsingeniør. Med en skarp teknisk forståelse og en evne til at navigere i komplekse byggeprojekter har hun markeret sig inden for både renovering og nybyggeri.

Finalist #1 ved Årets unge FRI-rådgiver: Finder energiløsninger for bryggerigigant på globalt plan
Hun har især i arbejdet med at optimere eksisterende bygninger, hvor statisk dokumentation er begrænset, og hvor kreative løsninger er nødvendige for at forlænge bygningers levetid.
Ved at kombinere moderne teknikker med ældre konstruktionsmetoder sikrer hun både stabilitet og værdi i sine projekter. Bl.a. ved etableringen af en ny produktionsenhed for en større dansk biotekvirksomhed, som har været et af Malenes mest toneangivende projekter.
Som konstruktionsansvarlig og koordinerende ingeniør spiller hun her en nøglerolle i at sikre, at projektet bliver gennemført med høj teknisk kvalitet, mere bæredygtige løsninger og inden for tidsrammen.

Finalist #2 ved Årets unge FRI-rådgiver: Cowis måske allerbedste ekspert til test og godkendelse af PV-sol-anlæg
Malene har stor erfaring med samarbejde på tværs af fagligheder og nationaliteter. Ifm. internationale byggeprojekter har hun været ansvarlig for at sikre, at danske certificeringskrav og tekniske standarder bliver overholdt.
Hendes evne til at oversætte komplekse tekniske løsninger til praksis gør hende til en værdifuld ressource i projekter med udenlandske samarbejdspartnere.
Mere bæredygtige løsninger og fremtidssikrede bygninger
Med et stærkt fokus på bæredygtighed har Malene været en drivkraft i at udfordre bygherrer til at træffe mere klimavenlige valg.
Hun har introduceret anvendt livscyklusvurdering (LCA) som en central metode til at optimere materialeforbrug og reducere CO2-aftryk. Samtidig har hun arbejdet aktivt med at minimere spild ved at integrere fleksible designløsninger, der kan imødekomme fremtidige behov uden omfattende nedrivning.

Finalist #3 ved Årets unge FRI-rådgiver: Landskabsarkitekt og markant leder inden for VVM og strategisk planlægning
Hendes arbejde går ud over tekniske løsninger – hun er også engageret i vidensdeling og udvikling. Som medlem af Ingeniører Uden Grænser og gennem sparring på arkitektskolens specialer bidrager hun til den næste generation af ingeniører.
Hendes internationale erfaring fra studier i Singapore har yderligere styrket hendes tværfaglige tilgang til ingeniørfaget og givet hende et globalt perspektiv på bæredygtigt byggeri.
Med en stærk kombination af teknisk ekspertise, mere bæredygtig innovation og evnen til at skabe resultater i komplekse projekter er Malene Otte en markant profil inden for ingeniørfaget.

Finalist #4 ved Årets unge FRI-rådgiver: Et fagligt fyrtårn og ekspert i strategier for afløbssystemer
Det er de unge rådgiveres ledere, der nominerer dem, og et udvalg i FRI’s bestyrelse, som udvælger de fem finalister i konkurrencen om årets pris. Alle fem finalister indstilles til den europæiske konkurrence EFCA Future Leader of the Year, og vinderen får desuden sponsoreret et undervisningsforløb, der kvalificerer til FIDICs Future Leaders Management Certificate.