Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.
Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Byggefakta.
LEADS
Aalborg, godkendelse af forslag
Klima og Miljø indstiller, at Klima- og Miljøudvalget godkender forslag om ændring af spildevandsplanen vedrørende tilvejebringelse af ekspropriationsgrundlag for planlagt regnvandsbassin mv. i Vodskov. Aalborg Forsyning ønsker at påbegynde separeringen af ledningssystem i 2025, hvis selskabets økonomi tillader det. Det planlagte regnvandsbassin forventes først etableret, når de til bassinet planlagt tilsluttede dele af Vodskov er fuldt separatkloakeret.
Randers, bevillingsansøgning
I budgetaftalen er der afsat en samlet ramme på 10 mio. kr. til en brandtekniskgennemgang af kommunens bygningsmasse samt nødvendige bygningsmæssige tilpasninger. Med den beskrevne prioritering- og finansieringsmodel foreslår forvaltningen, at beredskabets årlige brandsyn vil være udgangspunktet for den samlede bygningsgennemgang og efterfølgende bygningsmæssige tilpasninger. Der søges nu om anlægsbevilling.
København, forslag til lokalplan
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om Teknik- og Miljøforvaltningen skal sende forslag til lokalplan Kvarteret ved Bella Center Nord, Amager Vest i offentlig høring. En bygherre ønsker at udvikle den sidste del af Kvarteret ved Bella Center med boliger, plejehjem, en daginstitution og et parkeringshus.
Aalborg, renovering
Himmerland Boligforenings afdelinger på Hvalpsundvej og Oddesundvej har besluttet at igangsætte to omfattende Renoveringer, der i alt forventes at beløbe sig til næsten 500 mio. kr. Renoveringen vil b.la. indeholde efterisolering af facader, nye tage og vinduer, etablering af kloaksystem mv.
Aalborg, godkendelse af startredegørelse
By og Land indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender startredegørelsen for lokalplanen Hadsundvej, Vejgaard, og at der udarbejdes en lokalplan med udgangspunkt i startredegørelsen. Bygherren planlægger at sammenlægge matriklerne og omdanne området til et etagebyggeri med boliger og erhverv.
UDBUD
Vordingborg, prækvalifikation
Udbuddet vedrører separatkloakering i Kalvehave. Projektets omfang og indhold er nærmere beskrevet i projektmaterialet. Udbuddet gennemføres af Vordingborg Spildevand, som planlægger at indkøbe yderligere arbejder hos den vindende tilbudsgiver ved gennemførelse af udbud med forhandling.
København, prækvalifikation
Ved nærværende udbud ønsker ordregiver at indhente tilbud på et sorteringsanlæg samt en modtagerhal, proceshal og en teknikbygning. Sorteringsanlægget vil blive baseret på NIR scanning af affald, en ballistisk separator, magnetisk sortering og en hvirvelstrøms separator. Anlægget automatiseres i størst muligt omfang. Anlægget designes fleksibelt med hensyn til efterfølgende udvidelse, hvis der senere ønskes sortering af andre fraktioner.
Aarhus, offentlig licitation
Udbuddet omfatter driftsopgaver på skiltearbejder samt kørebaneafmærkning. Udbuddet er opdelt i 2 delområder i Aahus Kommune.
Aarhus, prækvalifikation
Udbuddet omfatter levering af byggeteknisk rådgivning. Aarhus Ejendomme udfører drifts- og vedligeholdelsesopgaver, genopretning, renovering og energirenovering på en række forskellige bygningstyper, som Aarhus Kommune råder over. Udbuddet er opdelt i 8 delaftaler ifm. bl.a. projektering, håndtering af udbudsproces, byggeledelse, PSS og brandrådgivning.
Padborg, prækvalifikation
Entreprisen omfatter etablering af ca. 800 m. ny vej med enkeltrettede cykelstier. Der skal etableres et nyt signalreguleret kryds. Langs Unionsvej etableres et nyt regnvandssystem. På den eksisterende underføring på omfartsvejen skal der etableres nye fløjvægge og laves fugtisolering. Der etableres vejbelysning langs hele entreprisen. Der etableres autoværn på dele af strækningen.