“Området, der har alt” tager form i det sydlige Aarhus

Det nye by- og boligområde i Viby Syd byder bl.a. på varierede boligarkitektur, som skaber et åbent byområde, tæt på uddannelsesinstitutioner, butikker og store arbejdspladsområder.
Projektet i Viby Syd omfatter et bredt udvalg af boligstørrelser og boligtyper til mange forskellige lejere.
Projektet i Viby Syd omfatter et bredt udvalg af boligstørrelser og boligtyper til mange forskellige lejere.

I juni blev afholdt rejsegilde for et punkthus og en dagligvarebutik, og i går var turen kommet til rækkehusene og etageboligerne, som samlet udgør Viby Syd-projektet – et større byudviklingsområde i Aarhus.

Området er udviklet af Nordstern og Pro Developments, mens investor er Koncenton. Nordstern er ligeledes totalentreprenør, Sweco Architects arkitekter og Afry ingeniør.

Læs også: Første plan klar for lollandsk by i vækst

– Projektet er udviklet i tæt samarbejde med de to boligforeninger Aarhus Omegn og Alboa. Det giver sig også udtryk i den varierede boligarkitektur, som skaber et åbent byområde, der er indbydende for både beboere og naboer. Det giver desuden mulighed for at etablere et varieret gård- og udemiljø med fokus på grønne arealer til gavn for hele området, siger Claus Møller, direktør Nybyg Vest i Nordstern.

8. november blev afholdt rejsegilde for anden og tredje etape af projektet, der udover 10.000 m2 boliger også tæller en ny Netto dagligvarebutik og OK benzintank med vaskehal.
8. november blev afholdt rejsegilde for anden og tredje etape af projektet, der udover 10.000 m2 boliger også tæller en ny Netto dagligvarebutik og OK benzintank med vaskehal.

Brian Svart, indehaver af Pro Developments, tilføjer:

– Området har alt – mange uddannelsesinstitutioner, butiksområdet Mega Syd, store arbejdspladsområder og kort afstand til såvel natur som E45.

Ideelt for mange

Boligerne opføres i forskellige former for byggeri og består af både et seks etagers punkthus, 38 rækkehuse i to etager og etageboliger med i alt 84 boliger.

Punkthuset tæller i alt 20 boliger samt en tagterrasse på toppen. I gårdrummet etableres et grønt, rekreativt område med åben adgang for alle, og hele projektet DGNB-guld certificeres.

– Det er virkelig et attraktivt projekt, der er med til at udvikle området. Den bynære placering er ideel for mange, og med et rigt handelsliv i nærområdet vil det kunne opfylde de flestes behov, siger Anders Bangsgaard, ejendomsdirektør i Koncenton.

Projektet er startet op i begyndelsen af 2023, og den sidste del forventes afleveret i sommeren 2024.

Relateret indhold