Økonom: De CO2-venlige valg er et spørgsmål om pris

En ny opgørelse fastslår, at det er prisen på materialer som f.eks. beton og træ, der afgør om vi bygger mere CO2-venligt.
- Man kan være nok så indstillet på at være bæredygtig, men bliver det for dyrt, så udskydes eller droppes det grønne byggeri, lyder det fra cheføkonomen på baggrund af ny undersøgelse. Foto: Gettyimages.

Bæredygtighed har været i fokus i en årrække i byggeriet, og her forventes branchen bl.a. at bidrage til CO2-målsætningerne.

En væsentlig del af omstillingen skal komme fra ændringer i måden, der bygges nyt på, og et skifte i konstruktionsmaterialerne, fordi en trækonstruktion bidrager med at lagre CO2 i byggeriet, hvorimod produktionen af traditionel beton giver anledning til betydelig udledning.

Spørgsmålet er derfor, om byggeriet er i gang med en omstilling til råhuse med træ, eller om det lader vente på sig?

Læs også

Ny rapport: Boligbyggeriet går op, mens den grønne omstilling udskydes

Hos Prognosecenteret har man opgjort andelen af boliger fra etagebygninger og rækkehuse, som har et råhus med træ, ud fra Byggefakta – Powered by Hubexos projektdatabase, og opgørelsen viser, at andelen er steget i perioden 2019 til 2024.

– Trenden er gået mod en stadig højere andel af boligbyggeriet, hvor råhuset er med træ. Der er dog også væsentlige udsving fra år til år, fortæller cheføkonom Martin Kyed, Prognosecenteret, og uddyber:

– Der er tydeligvis mere og andet i spil, end at tiden går. Og udsvingene giver fantastisk god mening. Det er som taget direkte ud fra en økonomibog. Andelen med trækonstruktion er høj, når beton er dyrt, mens andelen er lav, når træ er dyrt.

– Det så vi i 2021 og 2022, hvor importen fra Ukraine og Rusland faldt drastisk. Det satte sig i priserne, og derfor blev der ikke bygget så meget i træ. Det er prisforholdet mellem beton og træ, som er hovedårsagen til de store årlige ændringer, siger han.

Med den positive årlige trend i andelen af boliger i træ kan man beregne, hvornår andelen når 50 %, og her siger beregningen år 2045, fortæller Martin Kyed.

Cheføkonomen maner dog til forsigtighed med at tolke hårdt statistiske analyser af en så kort tidsserie. Og han understreger, at usikkerheden stiger, når vi ekstrapolerer ud i fremtiden. Det gælder ikke mindst, fordi branchen ser ind i en periode med strammere LCA-krav, som i sig selv kan drive andelen op:

Læs også

”Pris over bæredygtighed”: Arkitekter frygter for den grønne omstilling

– Vores analyse viser efter min mening noget endnu mere interessant. Nemlig at ændringer i prisforholdet mellem træ og beton, som vi så fra 2020 til 2021 og modsat fra 2022 til 2023 klart dominerer den årlige trend-vækst. Vi taler om en effekt fra priserne, der er tre gange så stor, som når andelen med trækonstruktion stille øges fra år til år.

– Det understreger betydningen af priserne for byggeriet. Man kan være nok så indstillet på at være bæredygtig, men bliver det for dyrt, så udskydes eller droppes det grønne byggeri. Til gengæld kan prisstigninger på CO2-tunge materialer skabe hurtige omstillinger i byggeriet. Når incitamenterne til at være bæredygtig er på plads, så rykker branchen.

Relateret indhold