Nyt stenrev skal forbedre biodiversiteten i Køge Bugt

Det nye menneskeskabte stenrev Fyrsten ud for Ishøj Havn skal foruden at understøtte bugtens biodiversitet også fungere som et formidlingsrev.
Det nye stenrev ligger på ca. to meters dybt vand, er ca. 80 meter langt og 15 meter bredt.

Naturen i Danmark er under pres, og flere dyre-, plante- og svampearter, der mangler plads og levesteder, risikerer at uddø.

Derfor har Ishøj Kommune og foreningen Køge Bugt Stenrev i vandet ud for indsejlingen til Ishøj Havn etableret et nyt, menneskeskabt stenrev, Fyrsten, som skal forbedre biodiversiteten i bugten.

Læs også

Naturen har selv løsningerne på vores klimaudfordringer

Det nye stenrev ligger på ca. to meters dybt vand, er ca. 80 meter langt og 15 meter bredt og består af store sten, som er omtrent 0,5-1 meter brede.

Udover at understøtte bugtens biodiversitet skal Fyrsten også fungere som et formidlingsrev, der kan gøre interesserede borgere klogere på Køge Bugts økosystem, og hvordan der kan passes bedre på det.

Læs også

3XN’s monolit skal huse Danmarks nye Kyst- og Lystfiskercenter

En stor del af pengene til stenrevet kommer fra Velux Fonden, som i maj 2022 gav 9,6 mio. kroner til foreningens arbejde for at genskabe biodiversiteten i Køge Bugt.

Ishøj Kommune har bevilliget 100.000 kroner til etableringen af Fyrsten.

Relateret indhold