Nyt sognecenter skal have mange funktioner

Brønshøj Sognecenter skal rumme alle brugere og byde Brønshøj indenfor.
Brønshøj Sognecenter skal stå færdigt i slutningen af 2016. Visualisering: Nord Architects.
Brønshøj Sognecenter skal stå færdigt i slutningen af 2016. Visualisering: Nord Architects.

Brønshøj Sognecenter

  • Sted: Brønshøj
  • Bygherre: Brønshøj Menighedsråd
  • Program: Sognecenter
  • Opgavetype: Prækvalificeret konkurrence
  • Ydelse: Totalrådgiver
  • Størrelse: 934 kvm.
  • Økonomi: 20 mio. kr.
  • Status: Under opførelse
  • Slutdato: December 2016
  • Ingeniør: Wessberg

Nord Architects har tegnet det nye sognecenter i Brønshøj. Her har ambitionen været at åbne op for nærmiljøet i en lys, ærlig og imødekommende atmosfære. Nord Architects har ønsket at skabe et samlende sognecenter, som kan rumme de mange forskellige brugere og besøgende i et stemningsfyldt hus.

– Sognecentret vil ikke virke institutionelt, men i stedet være et velfungerende hus for kirkens ansatte og brugere. Et moderne Sognecenter i et Brønshøj i udvikling, skriver Nord Architects i en pressemeddelelse.

Sognecentret vil ikke virke institutionelt, men i stedet være et velfungerende hus for kirkens ansatte og brugere. Et moderne Sognecenter i et Brønshøj i udvikling.

Nord Architects

Sognecentret markerer sig og bliver synligt i bybilledet, men sørger samtidig for ikke at fjerne udsynet til kirken fra torvet og er derudover tilpasset omgivelserne.

Multifunktionelle rum

Rummene i sognecenteret er multifunktionelle og henvender sig til husets mange forskelligartede aktiviteter. Multisalen, som er et væsentligt element for sognecentrets fleksible brug, kan åbnes op og benyttes som et stort rum med plads til mange mennesker. Multisalen åbner sig ligeledes op med de store vinduespartier ud mod de anvendelige uderum. De to forskelligartede uderum – haven i den ene ende og pladsen i den anden – lægger op til forskellig brug og stemninger.

Som et markant arkitektonisk element bruges cirkelslaget til at give sognecenteret sit særkende. Cirkelslaget skal sende et inviterende signal til omverdenen, og det samme skal facadernes træmateriale og lysspil i lamellerne.

Relateret indhold