Transport- og Bygningsministeriet Hans Chr. Schmidt har bedt Finansudvalget om at ændre en tildelt bevilling til renovering af laboratorier på Risø, til at der blive tale om et nybyggeri.
Der er afsat cirka 300 millioner kroner til det samlede projektet, men en analyse har vist, at nogle af de bygninger, som i det oprindelige projekt var forudsat moderniseret, alligevel ikke vil kunne opfylde DTU’s behov fremadrettet.
Derfor ønsker DTU at frigøre 146,3 millioner kroner af den oprindelige ramme, som DTU vil anvende til at bygge nye laboratorielokaler.
Desuden ønskes 38 millioner kroner til opførelse af et nyt laboratorium til strukturel test af vindmøllevinger.
Udbud afsluttet
Udbuddet af dette projekt i totalentreprise er afsluttet i februar i år. Der er indgået en aftale med en entreprenør, og det nybyggede laboratorium forventes at være opført i 2017.
Dertil kommer, at DTU ønsker at anvende 108,3 millioner kroner til en sammenlægning af DTU Vindenergi i nye laboratorie-, test- og værkstedsfaciliteter. Efter aftale med DTU har Bygningsstyrelsen igangsat forundersøgelserne til dette projekt, hvor bygningerne forventes at være.
– Da der er tale om et simpelt byggeri med standardelementer, er det Bygningsstyrelsens samlede vurdering, at byggeriet ikke er risikofyldt, og at en afsat reserve til uforudseelige udgifter på 7,5 procent af entrepriseudgiften er en solid risikoreserve for en totalentreprise, noterer ministeren i ansøgningen til Finansudvalget.