Kommune sætter penge af til nyt børnehus – del af pulje på 400 mio. kr.

Nyt børnehus i den sydlige del af Odense skal huse op til 120 børn. I alt har kommunen afsat 400 mio. kr. til at udvide kapaciteten i byens børnehuse.
Ifølge planen skal børnehuset stå færdigt i midten af 2028.

Odense Byråd sætter penge af til et nyt børnehus i det nye boligområde Skt. Klemens, der ligger i den sydlige del af Odense.

Det nye børnehus skal huse op til 120 børn.

Læs også

Aarsleff-selskab skal forny boliger for 141 mio. kr. på Fyn

– Når vi investerer i børns hverdag, investerer vi i fremtidens Odense. Det handler ikke kun om kvadratmeter og mursten – det handler om at skabe gode, levende bydele, siger Søren Windell, formand for By- og Kulturudvalget i Odense Kommune, og fortsætter:

– Odense vokser og udvikler sig, og det er vigtigt, at faciliteterne følger med, så familierne kan få en tryg, praktisk og god hverdag.

400 mio. kroner

Antallet af børn i alderen 0-5 år i Odense vil ifølge Odense Kommunes befolkningsprognose stige fra 12.871 i år til 14.220 i 2035. Det er en stigning på 10 pct.

Derfor har Odense Byråd under velfærdsaftalen ’Velfærdens Fundament’ afsat 400 mio. kroner til at udvide kapaciteten i byens børnehuse.

Læs også

“Endelig er vi i gang”: Tidligere sygehus bliver til flere hundrede boliger

Der er tidligere bevilliget penge til udvidelser af børnehuse i Næsby, Søhus, Paarup og Hjallese. Skt. Klemens bliver dog det første sted, hvor et børnehus opføres helt fra ny.

Til december starter den lokale proces i Skt. Klemens, hvor borgere kan komme med idéer og ønsker til børnehuset med henblik på at afspejle lokalområdets udtryk, kendetegn og traditioner.

Ifølge planen skal børnehuset stå færdigt i midten af 2028.

Relateret indhold