KAB’s rammeaftale op til 150 mio. kr. er på plads

Boligselskabet KAB har netop indgået nye rammeaftaler for nybyggeri, renovering og bygherrerådgivning. Tre virksomheder løb med to rammeaftaler hver.
Visualisering af det grønne væv gennem Jernbanebyen.
Det almene boligselskab KAB har bl.a. planer om at opføre ca. 200 plejeboliger i Jernbanebyen. Om det bliver indenfor denne rammeaftale, er endnu usikkert, da der skal udarbejdes ny lokalplan. Visualisering: Cobe

Med 55.000 lejeboliger er for Københavns Almindelige Boligselskab, KAB en af Danmarks største almene boligselskaber. Nu har boligselskabet indgået nye rammeaftaler for nybyggeri, større renoveringer, mindre renoveringer og bygherrerådgivning.

Aart, Erik arkitekter og Sweco vandt hver to rammeaftaler.

Læs også

Alment boligkvarter opføres i harmoni med naturen på Falster

Byggedirektør Rasmus Jessing udtaler:

– Jeg er glad for, at rammeaftalerne nu er på plads. Der vil blive et øget fokus på at give beboerne en god oplevelse af gennemførelsen af en byggesag – og samtidig en styrket indsats for mere klimavenlige løsninger i både nybyggeri og renoveringer. Jeg ser meget frem til samarbejdet de næste fire år.

De nye rammeaftaler løber over fire år – frem til september 2028. De nye rammeaftaleholdere er:

Nybyggeri:

  • Erik arkitekter
  • Werk
  • Nordic Office of Architecture Danmark

Mindre renoveringer:

  • Aart
  • Rørbæk og Møller Arkitekter
  • AI Arkitekter & Ingeniører
Læs også

Boligselskab tester nyt byggesystem til almene træboliger

Større renoveringer:

  • Aart
  • Erik arkitekter
  • Sweco Architects Denmark

Bygherrerådgivning:

  • Wissenberg
  • Niras
  • Sweco Architects Denmark

Den anslåede værdi ekskl. moms lyder på 100 mio. kr., mens rammeaftalens maksimumværdi er på 150 mio. kr.

Relateret indhold