Den grønlandske økonomi har det godt, og der er fuld fart på udviklingen af landets infrastruktur. Landingsbanen i Nuuk er ved at blive udvidet, så det bliver muligt at flyve direkte fra København uden mellemlanding i Kangerlussuaq. Ligeledes er man ved at forlænge en ny landingsbane i Illulisat mod nord lige som der etableres en ny lufthavn i Qaqortoq i Sydgrønland. Det er projekter, der ikke alene gør Grønland mere tilgængelig for eksempelvis turister, men som også vil få markant betydning internt i landet.
Der sker rigtig meget i Grønland lige nu, og hvis man går lidt op på fjeldet her uden for Nuuk, kan man spotte ikke mindre end 25 byggekraner. Det er ganske meget i en by med 20.000 indbyggere. Det fortæller Christian Keldsen, der er direktør i Grønlands Erhverv. Netop i disse år oplever Nuuk en kraftig tilvækst, så behovet for såvel renovering af den eksisterende boligmasse som nybyggeri er stort.
Skal passe på ikke at affolke kystbyerne
Netop tilstrømningen til Nuuk understreger imidlertid også behovet for at styrke andre områder i Grønland og især gøre noget for byerne på vestkysten, både når det gælder investeringer og arbejdspladser. Dette for at undgå de regionale udfordringer mellem by og land, som vi i princippet også kender fra Danmark, hvor man taler en del om risikoen for affolkning af landområderne. Det er håbet, at udbygningen af infrastrukturen kan være med til at udligne den tendens i Grønland.
– Vi har et stort potentiale, når det f.eks. gælder hoteldrift og turisme, og det siger sig selv, at når adgangen til Grønland bliver nemmere, vil det formentlig også få en vis betydning for mængden af turister. Det er mit håb, at en forbedret infrastruktur vil få betydning for de lokale forhold her i Grønland. Blandt andet på baggrund af sparet tid og ressourcer, når det gælder om at komme rundt i landet, hvilket jeg bredt set tror vil være til gavn for erhvervslivet, siger Christian Keldsen videre.
Grønland er et velhavende samfund
Når han kigger på BNP, tøver han ikke med at kalde Grønland for et velhavende samfund. På flere områder adskiller det sig imidlertid fra det danske. Historisk har der været tale om planøkonomi, hvilket betyder, at man f.eks. ikke har mærket så meget til hverken finanskrise eller de økonomiske konsekvenser af Coronakrisen. Blandt andet fordi man ikke oplever de store udsving i hverken opadgående eller nedadgående retning, som det er tilfældet i de samfund, hvor markedsøkonomien er styrende. Tilsvarende er inflationen kontrollabel i Grønland.
– Vores prisudvikling er til en vis grad beskyttet, og takket være bloktilskuddet er der altid en solid bund i vores økonomi. Tilskuddet reguleres i øvrigt efter den danske inflation og ikke efter den grønlandske, så den høje danske inflation vil få betydning for bloktilskuddet næste år, der vil blive større end normalt, men det er jo ikke en blivende størrelse, uddyber Christian Keldsen, der samtidig understreger, at den offentlige sektor i Grønland fortsat er langt større end den private.
Fremtiden står måske i energiens tegn
Nogle vil dog måske mene, at Grønland via blandingsøkonomi viser tegn på at nærme sig markedsøkonomi, men hvis det skulle være tilfældet, ligger den næppe lige om hjørnet i en rendyrket form. Et af de områder, hvor man godt kan tillade sig at spå om kraftig vækst, er energisektoren, og da al energiforsyning i Grønland er offentlig, vil det – selv om udenlandske, private investorer ér begyndt at vise interesse – fortsat være selvstyret, der har hånd i hanke med den.
– Lige nu er to store vandkraftbyggerier i udbud, et der skal udvides og et helt nyt, der skal etableres i Nordgrønland. Ligeledes er der stor politisk opbakning til at kigge på Power-to-X teknologien, da vi burde have ressourcer til både at kunne forsyne Grønland med energi og sælge overskudsenergi til andre. Det er imidlertid planer, der ikke er realiserbare sådan lige med det samme. De ligger et godt stykke ude i fremtiden, men de politiske ambitioner er der, forklarer Christian Keldsen.
Byggekompetence som eksportvare
Til gengæld ser han gode muligheder for, at en styrkelse af den grønlandske infrastruktur kan give grobund for en helt ny eksportvare, nemlig kompetence, når det gælder byggerii de arktiske egne. Her tænker han især på nye markeder i dele af Nordamerika, der har samme klima som Grønland, og rent politisk oplever han da også, at det grønlandske samfund er interesseret i at udvikle sig, når det gælder nye samhandelspartnere.
Vi har rigtig mange dygtige håndværkere og rådgivere her i Grønland, og selv om mange af vores lokale virksomheder historisk står på skuldrene af tiden med Grønlands Tekniske Organisation (GTO), er den blivende og lokale kompetence voksende. Samtidig må vi dog nok erkende, at når der er så god gang i økonomien, og at udviklingen går så stærkt, kan det være svært at håndtere alting selv, så vi har brug for både udenlandske investeringer og udenlandsk arbejdskraft, forklarer Christian Keldsen.
Fokus på samlingskraft og erhvervsliv
Det kommer blandt andet til udtryk i boligbyggeriet, men selv om der opføres en række private projekter i blandt andet Nuuk, er langt de fleste byggerier i Grønland stadig offentlige, og Christian Keldsen understreger endnu en gang vigtigheden af at have en aktiv politik for såvel bosætning som de offentlige investeringer på “kysten”, som er samlebetegnelsen for alle bosteder udenfor Nuuk. Blandt andet med henblik på at mindske modsætningen mellem land (kyst) og by. I modsat fald forudser han, at op mod 2/3 af indbyggerne om 50-70 år vil bo i Nuuk.
– Vi er nødt til at have blik for samlingskraften og de lokale forhold for erhvervslivet. Fiskeriet er stadig langt det største eksporterhverv og udgør således også langt den største del af landets indtjening. Men Grønland har meget andet at byde på, både i forhold til de 56.000 indbyggere og i forhold til de mange, der aflægger os et besøg, slutter Christian Keldsen, der har været direktør or Grønlands Erhverv i 3 år og har været tæt på foreningen gennem mere end 15 år, blandt andet som konsulent, som medlem af forskellige brancheudvalg samt bestyrelsen.