Ord som international, attraktiv og multikulturel bliver brugt til at beskrive fremtidsvisionerne for Gellerupparken vest for Aarhus.
Det socialt belastede område huser beboere fra mere end 80 lande, er i toppen af regeringens ghettoliste og gennemgår i disse år – som Dagens Byggeri tidligere har beskrevet – en massiv forvandling som del af Helhedsplanen, som blandt andet Aarhus Kommune står bag. Men det er ikke alle former for mangfoldighed, der er plads til i Helhedsplanen, lyder vurderingen fra Linda Lapina, der forsker i gentrificering ved Roskilde Universitet.
Helhedsplanen virker som et meget voldsomt projekt, sammenlignet med hvad man ellers har set i Danmark. Men i forhold til udlandet virker det knap så voldsomt.
Forsker Linda Lapina Roskilde Universitet
Velkendt fortælling
Helhedsplanens mål om at tiltrække finansielt og socialt ressourcestærke beboere, såsom akademikere, iværksættere og andre kreative, er tilsyneladende ikke grebet ud af den blå luft, sammenholdt med lignende projekter rundt om i verden.
– Det er en virkelig velkendt gentrificeringsfortælling, det et etablere en hip, ny bydel, hvor der foregår møder mellem mennesker. Men den idé er baseret på, at nogle af de eksisterende beboere faktisk bliver boende. Fortællingen om, at der ikke er nogen, der forsvinder, der er bare nogle nye, der flytter ind, den har man hørt før. Vi bliver solgt historien om, at alle kan bo side om side i det her fantastiske kvarter, hvor folk mødes på kryds og tværs. Men det er bare sjældent sådan, det går. Det kan lyde naivt, men er formentlig et ret strategisk valg. Det er jo en fortælling, der er skabt for at sælge de nye lejligheder, siger hun til Dagens Byggeri.
Ikke godt for alle
Linda Lapina har ikke arbejdet specifikt med Helhedsplanen for Gellerup men forsker i byområders sociale skift gennem byfornyelse og værdistigning, heriblandt Københavns Nordvestkvarter. Et skift, der ofte betyder, at mindrebemidlede må flytte fra et område på grund af generelt stigende levepriser, blandt andet stigende huslejer. Og det kan munde ud i, at de beboere, der i udgangspunktet har gjort kvarteret multikulturelt, må flytte. Også selvom eksempelvis Aarhus Kommune alene bringer 1.000 nye arbejdspladser til kvarteret ved at flytte en række afdelinger til Gellerup.
– Det er ret komplekst. For det vil helt sikkert være en god udvikling for nogle. Okay, der kommer nye arbejdspladser, men risikoen er, at der også forsvinder arbejdspladser som en del af Helhedsplanen, fordi de bliver omdannet til noget nyt eller måske endda lukker. Og det er langt fra sikkert, at de mennesker, der bliver ledige, har kvalifikationerne til at få et af nye jobs. Samtidig har mange af de eksisterende beboere ikke råd til at bruge penge i de nye butikker eller cafeer, der opstår. Måske har de heller ikke råd til huslejen længere. Resultatet bliver, at nogle bliver nødt til at flytte. Det, der oftest sker med de beboere, er, at de flytter endnu længere væk fra centrum og væk fra butikker og sociale netværk, forklarer Linda Lapina.
Internationalisering
Opfattelser om god og dårlig mangfoldighed er ifølge Linda Lapina knyttet til globale tendenser for, hvordan byer brander sig. København kigger eksempelvis mod globalt succesfulde byer som London, San Francisco og New York. Også Berlin er blevet nævnt som forbillede for Helhedsplanen, for eksempel af Svanen Gruppen, der opfører 450 nye boliger i området, som Dagens Byggeri tidligere har beskrevet.
– Det er byer, der tiltrækker både investeringer og talent, så det er klart, at de er blevet forbilleder. Aarhus har også taget ideen om, at det er godt at være en international by, til sig. Men måden, det sker på, er kontrolleret, siger Linda Lapina, der tror på, at det vil lykkes at tiltrække nye beboere til Gellerup, fordi det multikulturelle image kan vendes til en fordel.
Voldsomt i dansk kontekst
Efter skandinavisk målestok er Helhedsplanen et af de mest omfattende byfornyelsesprojekter nogensinde, simpelthen fordi myndighederne går ind og laver så meget om i én samlet plan, vurderer Linda Lapina. Hun ser kun ligheder andre steder i verden, i eksempelvis byer som Istanbul og London.
– Det bliver enormt interessant at se, hvordan sådan et projekt kommer til at udfolde sig i en skandinavisk kontekst, hvor nogle helt andre samfundsmæssige forhold har været gældende. Konsekvenserne i mange udenlandske eksempler har været, at folk er blevet forflyttet eller tvunget ud på grund af enormt dyre huslejer. Helhedsplanen virker som et meget voldsomt projekt, sammenlignet med hvad man ellers har set i Danmark. Men i forhold til udlandet virker det knap så voldsomt, siger hun.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';