Har man ikke verdens mest velpolstrede bankkonto kan det betale sig at kigge efter ejerlejlighed bare 4-5 km fra Rådhuspladsen i København. Her er ejerlejligheder knap to mio. kr. billigere end i centrum.
Det viser en opgørelse fra ejendomsmæglernes Boligsiden, der også har kigget på sammenhængen mellem priser og afstand til centrum i Aarhus, Odense og Aalborg. Her er prisen inden for en km fra centrum – her defineret ved byernes banegårde – væsentlig lavere. Men billedet er stort set det samme:
Du skal ikke langt udenfor centrum, før prisen falder betragteligt.

Ruster København til fremtiden: Sparer op til mere metro
Kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, Birgit Daetz, siger:
– Kort sagt viser opgørelsen, at der er rigtig mange penge at hente, hvis man er villig til at flytte sig lidt længere væk fra centrum. I både København og Aarhus er der inden få relativt få kilometer tale om en halvering af den gennemsnitlige salgspris.
Samme tendens
I Aarhus, hvor mæglernes næststørste marked for ejerlejligheder befinder sig, er tendensen den samme. I en afstand op til én kilometer væk fra banegården i Aarhus har den gennemsnitlige salgspris for ejerlejligheder det seneste år ligget på 3,4 mio. kr. Det svarer til en kvadratmeterpris på 43.780 kr.

Bevæger man sig 7-8 kilometer væk, er prisen i stedet 1,7 mio. kr., hvilket er en kvadratmeterpris på 22.472 kr.

Tårnhøje priser: Hver 5. lejlighed i Danmark koster mindst 5 millioner
– Aarhus adskiller sig en smule fra København ved, at der er lidt flere udsving i de forskellige afstandsintervaller. For eksempel er priserne i en afstand på 2-3 kilometer højere i Aarhus end i en afstand op til 1 kilometer. I den forbindelse skal man huske på, at boligmassen selvfølgelig er forskellig fra by til by. Det er derfor også forskelligt, hvilke og hvor mange lejligheder der er til salg i de enkelte områder, og dermed også hvor stor efterspørgslen er, forklarer Birgit Daetz.