Ny forskning: Covid-19 har ændret vores byer og hjem

Selvom Covid-19-pandemien i dag ikke fylder meget i vores dagligdag, bevidsthed og adfærd er der læring fra nedlukningen, som kan omsættes til nye løsninger i det byggede miljø.
Fire børn står på løbehjul på et torv.
Nedlukningen under pandemien har haft betydning for samfundet, konkluderer ny rapport. Foto: Bjarke Ørsted.

Meget er tilbage som før corona-nedlukningerne, men alt er langt fra ved det gamle.

Tiden med tomme børnehaver og skoler, stille gader i byerne og hjemmearbejdende forældre ved siden fjernunderviste børn har nemlig sat spor, viser den nye rapport, Pandemiens Spor, som netop er udgivet af Realdania og Build – Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet som en del af indsatsen Respond – rammerne for den nye hverdag.

Rapporten viser bl.a., at Covid-19 har været årsag til hver 10. flytning i perioden med nedlukninger, og de personer, der flyttede pga. pandemien, svarer, at de i højere grad har søgt mod større boliger med bedre muligheder for hjemmearbejde og længere væk fra byer med et ønske om at bo tættere på familie og venner samt tættere på naturen.

Det er rart at være tilbage i en normal hverdag. Men det må ikke betyde, at vi misser en unik chance for at lære af corona-tiden og holde fast i nogle af de erfaringer og læringer, vi også kan bruge i dag.
Adm. direktør i Realdania, Jesper Nygård

– Når hver tiende peger på pandemien som den direkte årsag til, at de er flyttet, så lyder det måske ikke af meget. Men hvis tendensen fortsætter – hvis flere søger ud af de store byer mod mere plads og mere natur, som vores undersøgelser viser – jamen, så ændrer det markant det danske bosætningsmønster, siger Toke Haunstrup Bach Christensen, seniorforsker ved Build og leder af den gruppe af forskere, der er tilknyttet Respond.

– Det kan på sigt betyde større efterspørgsel på boliger i landdistrikterne og med det mere liv og udvikling i de områder.

Virksomheder venter på de hjemmearbejdende

En række forskere på Build har undersøgt langtidseffekterne af pandemien i det byggede miljø inden for så forskellige områder som det offentlige rum, hjemmet, arbejdspladsen, institutionerne og der, hvor mennesker bruger deres fritid.

Bl.a. er en af de mere blivende tendenser fra tiden med nedlukninger hjemmearbejde. Ifølge rapporten er andelen af danskere, der arbejder hjemme, steget fra 18 % før pandemien til 26 % efter svarende til en stigning på 44 %.

Læs også

Sjældent samarbejde skal give liv til de tomme bymidter

Det øgede hjemmearbejde har dog ikke i højere grad fået arbejdspladserne til tilsvarende at reducere antallet af kvadratmeter, fortæller boligforsker ved Build, Toke Haunstrup Bach Christensen:

– Kun 7 % af de adspurgte virksomheder i vores undersøgelse har reduceret i mængden af areal efter corona-tiden, forklarer Toke Haunstrup.

Pladsen i byen blev skærpet

Ifølge seniorforsker ved Build, Marie Stender, fik pandemien også den tætte by til at ’stramme’ mere:

– Kampen om pladsen blev skærpet. Særligt i de store byer, hvor de grønne arealer er kommet i høj kurs. Vores undersøgelser viser også, at vi opholder os mere udenfor end før pandemien. Og det giver run på parker og grønne områder i særligt de store byer.

Læs også

Flere boliger, mere metro og grønne områder: Nu kan alle bidrage til Københavns udvikling

Marie Stender rejser derfor spørgsmålet, om vi er gode nok til at tænke grønne områder ind, når vi bygger nyt eller transformerer bydele i de større byer?

– Modsat er der i dag et stort pres for at udnytte den ledige plads i byerne optimalt. Derfor er det relevant at rejse spørgsmålet, om vi har ramt den rette balance mellem at få mest muligt ud af pladsen og bo tæt – også i bæredygtighedens navn – og den stigende brug af og efterspørgsel efter grønne områder i de store byer, siger hun.

Relateret indhold