Sammen med to svenske virksomheder har C.F. Møller Architects vundet det parallelle opdrag for Malmö Universitets nye bygning Amphitrite 1, der bl.a. skal huse universitetets tandlægeskole (odontologiske fakultet) samt læringsmiljøer og administrative arealer.
Ola Jonsson, ansvarlig arkitekt og partner hos C.F. Møller Architects, fortæller:
– Vores vision er, at Amphitrite skal blive et inkluderende mødested for studerende og Malmø-borgere midt i byen og en naturlig del af Malmø som en international vidensby. Med konceptet ‘Magasin for viden’ ønsker vi at forene fremsynet arkitektur med stedets kulturhistoriske værdier.
Markant udskiftning i direktionen hos C.F. Møller Architects
Med i vinderteamet er også arkitektvirksomhed Förstberg Ling og byplanlægningsfirmaet Softer.
Indbydende indgange
I det vindende forslag ’Magasin for viden’ har teamet bl.a. arbejdet med at bevare dele af den eksisterende lagerbygning. Derved fremhæves områdets havne- og industrihistorie. Projektet tager udgangspunkt i en cirkulær tilgang. Målet er at genbruge eller genanvende den eksisterende bygning og struktur så meget som muligt.
Der skal dertil være indbydende indgange, levende interiører og en visuel henvisning til historien. Sundhed og velvære fremmes blandt andet ved at skabe optimale betingelser for naturligt dagslys, udsyn, lettilgængelige udendørsområder og behagelige arbejdsmiljøer for alle.
Inviterer og forbinder
Juryen, der har udpeget teamet som vindere, roser bl.a. forslaget ’Magasin for viden’ for at udvise følsomhed over for stedets unikke karakter.
Gammelt mineområde lægger jord til Kirunas nye hospital
’Bygningen inviterer og forbinder alle etager og tilbyder en mangfoldighed af mødesteder og opholdsmiljøer, både indenfor og i samspil med omgivelserne. På den måde skabes der rammer for et levende campusmiljø, som også bliver en del af byen. Teamets evne til at sætte sig ind i opgaven afspejles i en arkitektonisk tilgang, der, med respekt for kulturhistorien og med innovative idéer, bliver en værdig repræsentant for det samfundsengagerede universitet’.
Fleksibel bygning
Ejendomsudviklingsselskabet Wihlborgs, der ejer, driver og udlejer erhvervsejendomme i Øresundsregionen har tidligere fået til opgave at projektere og planlægge bygningen i samarbejde med Malmö Universitet og Malmö Kommune med henblik på universitetets fremtidige lejeaftale.
Adm. direktør hos Wihlborgs, Ulrika Hallengren, ser frem til i samarbejde med vinderteamet at udvikle et nyt, karakteristisk element til Malmøs centrale bybillede.
Ny chef og generationsskifte hos C.F. Møller
– Amphitrite bliver en bygning med fleksibilitet som sit særkende, hvilket er vigtigt både for Malmö Universitets aktiviteter og for stedet. Her vil der være forskellige undervisnings- og arbejdsmiljøer med plads til både koncentreret arbejde og kreative øvelser for Malmö Universitets studerende og personale. Fleksibiliteten ligger også i selve bygningen, som kan tilpasses nye behov.
Vinderteamet skal nu videreudvikle forslaget i samarbejde med Wihlborgs, Malmø Universitet og Malmø by. Indflytning planlægges til 2027/2028.