Opførelsen af BLOX har været en kæmpeopgave for de fleste involverede parter. Det gælder ikke mindst for hovedentreprenøren ZÜBLIN, der har været med fra en tidlig fase. Det er et ekstremt kompliceret hus stort set uden standardløsninger. Alt er customized.
– Tidlig involvering er et must i et projekt af denne kaliber. Vores teamkoncept bygger på effektivt byggeri baseret på åbent og tillidsfuldt samarbejde gennem alle faser fra design og planlægning til udførelse og drift, forklarer teknisk direktør Per Engsø Larsen, ZÜBLIN.
Det har været et kæmpearbejde at få alle de forskellige 3D-modeller koordineret.
Teknisk direktør Per Engsø Larsen ZÜBLINBIM på BLOX.Læs også BLOX er klar til at slå dørene op.
Brugen af BIM på BLOX har været løftet til nye højder, fordi det meget komplekse design nødvendiggjorde det. Den digitale transformation startede allerede i 2014, hvor hele teamet besluttede at koordinere fremadrettet i BIM.
– Det har været et kæmpearbejde at få alle de forskellige 3D-modeller koordineret. Efter første samling var der omkring 30.000 clashes – steder hvor elementer og komponenter ikke passede sammen. Så der var nok at gøre for vores dygtige ingeniører, fortæller Per Engsø Larsen til Dagens Byggeri.
BLOX åbner i begyndelsen af maj.
Læs også Bæredygtigt projekt med 200 års levetid.