Bauhaus åbnede sit første byggevarehus i Mannheim i Tyskland i 1960.
Siden er byggemarkedskæden blevet en af Europas største og kom til Danmark i 1988 med åbningen i Kolding.
I dag har Bauhaus 19 byggevarehuse i Danmark, og nu får Næstved får et helt nyt Bauhaus.
Byggeriet er allerede i gang med grundstensnedlæggelse den 24. oktober og omfatter et salgsareal på ca. 11.000 m2, hvilket er en fordobling af de nuværende kvadratmeter, en drive-in trælast, der gør det let at hente store og tunge varer, et stort havecenter og et bredere sortiment på tværs af produktgrupper.

“Endelig er vi i gang”: Tidligere sygehus bliver til flere hundrede boliger
Bygningen bliver ikke kun større, men også smartere indrettet:

– Vi har haft mange gode år her i byen, og med denne udvidelse får vi endnu bedre rammer til at møde vores kunder med både større udvalg og bedre service, siger Mads Jørgensen, der er adm. direktør i Bauhaus.

Øger risikoen for fængselsstraf i asbestsager
Grundstensnedlæggelsen markeres på traditionel Bauhaus-manér, hvor borgmester Carsten Rasmussen og Mads Jørgensen støber et jernrør med aviser, tegninger og tidens pengesedler ned i fundamentet.
– For os handler det ikke kun om kvadratmeter og varer. Det handler om at skabe et sted, hvor kunderne får både inspiration, gode oplevelser og kvalificeret rådgivning, siger Mads Jørgensen.
Dørene forventes at åbne i sommeren 2026.