Ifølge Danmarks Statistik bruger Danmark 65 % flere materialer per indbygger end EU-gennemsnittet, og det placerer os i top5 i Europa for råstofforbrug pr. indbygger.
Derfor foreslår Danske Anlægsgartnere (DAG) nu ændringer, der vil kunne spare samfundet råstoffer, penge og reducere CO2-udslippet.

Akut mangel på råstoffer: 18 % skal komme fra genbrugte byggematerialer og jord
I dag bliver der brugt store mængder grus og sand til at etablere bundsikringslag under belægninger som terrasser, indkørsler, fortove og stier. Det sker for at sikre mod frosthævninger, men ifølge Danske Anlægsgartnere er det i langt de fleste tilfælde unødvendigt.
Erfaringer og undersøgelser viser, at frosthævninger sjældent er et problem, og at mange ældre belægninger holder fint, selvom de ikke lever op til nutidens krav, fortæller fagkonsulent hos Danske Anlægsgartnere, Kim Tang og tilføjer, at mange ingeniører og rådgivere også foreskriver tykkere bærelag end normerne – igen for at være på den sikre side:

14 offentlige bygherrer forpligter sig til at mindske brug af nyopgravede råstoffer
– Vi overgør simpelthen tingene for at være helt, helt sikre – også selvom erfaringen viser, at det ikke er et problem at undlade at etablerer bundsikringslag. Dermed bruger vi mange, mange millioner kroner, tusindvis af tons CO2 og millioner af kubikmeter jomfruelige råstoffer helt unødvendigt.
– Men du kan praktisk talt spare 100% af CO2-aftrykket ved at genbruge hele bundopbygningen, når fortovet skal omlægges. Derfor skal overforbruget slutte nu.
Løber tør indenfor få årtier
Forslaget er en naturlig konsekvens af den nye viden og overblik over praktiske erfaringer i regi af Råstof-initiativet, som er sat i verden for at gøre op med et unødvendigt overforbrug af materialer i anlægsbranchen.

Et overforbrug, som ifølge brancheberegninger betyder, at Danmark kommer til at løbe tør for grus til egne byggerier herhjemme indenfor ganske få årtier.

Ressourcemangel i fremtidens byggebranche: Nyt projekt ser på løsninger
Forslaget fra Danske Anlægsgartnere går ud på at undlade bundsikringslag under mindre belastede arealer som fortove og indkørsler. Derudover anbefaler DAG, at man i faget bliver bedre til at genbruge eksisterende materialer.
Gruset under belægningerne kan bruges igen til andre belægninger, og som regel kan hele belægningen, både fliser, stabilgrus og bundsikringsgrus faktisk også bruges igen. Det vil ikke kun spare penge, men også have en markant positiv effekt på klimaet.
Partnere i Råstof-initiativet
Region Midtjylland (initiativtager), NCC Industry (initiativtager), Malmos – en del af IDVerde (initiativtager), Arkil, Aarhus Kommune, Aarhus Vand, Cowi, Danske Anlægsgartnere, Danske Landskabsarkitekter, GEO, Horsens Kommune, Idverde Danmark, Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus, Landskabsrådet, Melgaard+co, Per Aarsleff, Region Nordjylland, Sandell Sustainability, Schønherr, Teknologisk Institut, Thing Brandt Landskab og Vejdirektoratet.
Ifølge beregninger fra Råstof-initiativet bliver CO2-udslippet fra en genbrugt belægning og bærelag 99 % lavere ift. at bruge nye materialer.

Nødvendigt: Region sætter gang i arbejdet med ny råstofplan
– Vi kan ikke blive ved med at forsvare et overforbrug og en stor CO2-udledning for at vinde de sidste procents sikkerhed for, at tingene holder til evig tid. Vi bliver nødt til at bruge vores sunde fornuft og praktiske erfaringer. Gør vi det, er der faktisk enorme besparelser i sigte – både ift. økonomi, råstoffer og CO2-udledning, siger Kim Tang.
Et paradigmeskifte
Danske Anlægsgartnere vil aktivt rådgive foreningens medlemsvirksomheder, hvordan de kan anvende andre metoder og håber, at branchens parter vil tage godt imod foreningens kommende oplæg til en revidering af normerne:
– Vi står på tærsklen til et paradigmeskifte i anlægsbranchen. Det handler ikke om små justeringer, men om en grundlæggende ny måde at tænke belægninger på.

Vil alle virksomheder i byggeriet overhovedet kunne overleve om 10 år?
– Uanset hvad er tiden inde til at gøre op med overforbruget, og jeg er sikker på at branchen vil bakke op om vores initiativ – uanset om den enkelte organisation har fokus er på at spare penge, sænke CO2-udslippet eller sikre, at vi har råstoffer herhjemme til de kommende generationer, siger Kim Tang.