Ajcon bygger nyt frostlager

I Avedøre Holme skal Ajcon opføre en 3.500 kvadratmeter stor tilbygning til Chr. Hansens eksisterende lager.
Ajcon skal opføre en 3.500 kvadratmeter stor tilbygning til Chr. Hansens eksisterende lager i Avedøre Holme. Pressefoto.
Ajcon skal opføre en 3.500 kvadratmeter stor tilbygning til Chr. Hansens eksisterende lager i Avedøre Holme. Pressefoto.

Chr. Hansens eksisterende frostlager i Avedøre Holme udvides nu med endnu et frostlager, et teknikrum og lokaler til håndtering af varer. Byggeriet er på i alt 3.500 kvadratmeter, som Ajcon bygger for ingrediensvirksomheden.

Ajcon bygger blandt andet for medicinal- og fødevareindustrien, og er specialiseret i køle- og fryserum. Ajcon har opførte en lignende tilbygning for Chr. Hansen i 2014, og også denne gang skal Ajcon bruge sin ekspertise, da Chr. Hansens bakteriekulturer skal opbevares i frostlagre, der fryser ned til minus 55 grader.

– Vi er glade for igen at bygge en specialløsning for Chr. Hansen, hvor vi kan bringe vores speciale inden for køle- og fryserum i spil. Det er tekniske specialløsninger som denne, der bringer vores særlige tekniske knowhow i spil, lyder det fra Ajcon i en pressemeddelelse.

Chr. Hansen fremstiller bakteriekulturer, og fabrikken i Avedøre Holme er en af verdens største bakteriekulturfabrikker, som leverer bakteriekulturer til fødevarevirksomheder over hele verden.

Relateret indhold