På Kolonnevej i Kongens Lyngby går arbejderne snart i gang med at opføre et nyt center for stamcelleforskning.
Byggeriet, som bliver en del af DTU’s store campus, er en laboratoriebygning i tre etager med GMP-renrum, kontorfaciliteter og teknikarealer – med et samlet bruttoareal på ca. 6.700 m2.
Det er Novo Nordisk Fonden, der står for finansieringen af Cellerator, og Aarsleff udfører opgaven som totalentreprise.

MT Højgaard Danmark tildeles største renoveringssag nogensinde
– Vi er meget glade for at være valgt som entreprenør på Cellerator-projektet i Lyngby – et projekt, der stiller høje krav til teknisk kunnen og præcision, siger Lars Skårup, der er forretningsdirektør i Aarsleff.

– Sammen med vores søsterselskab Wicotec Kirkebjerg på tekniksiden bringer vi solid erfaring fra lignende byggerier i medicinalindustrien, hvor vores medarbejdere er vant til at arbejde under skærpede kvalitets- og dokumentationskrav – så vi har det rette hold til opgaven, siger han.
Mange overlappende delentrepriser
Og opgaven giver Aarsleff rig mulighed for at vise sit værd som styringsentreprenør:
– Tekniske byggerier udmærker sig ved at indeholde mange overlappende delentrepriser, som vi skal finde tid og plads til. Ventilation, el, bygningsautomatik og udsugning har desuden højere standarder end ved tilsvarende kontorbyggerier, og dimensionerne er samtidig større, hvilket bidrager yderligere til kompleksiteten.

Entreprenør valgt til hospitalsbyggeri til 230 millioner
Byggeriet begynder den 1. juli 2025, og råhusbygningen forventes færdig op til sommeren næste år. Installationsarbejderne skal være afsluttet inden foråret 2027, og den kommissionerede og validerede bygning skal overdrages i efteråret 2027.
Kontraktsummen lyder på et større trecifret millionbeløb, og bygningen forventes certificeret efter bæredygtighedsklassificeringen DGNB sølv.