I Aarhus Havn har man en forventning om, at op mod 75 % af de krydstogtskibe, der anløber krydstogtkajen i år, vil koble sig til havnens landstrømsanlæg, og nu vil man også have et landstrømsanlæg til selv de største containerskibe.
Aarhus Havn har derfor ansøgt EU om midler til et kommende anlæg, der kan benyttes af de flere hundrede meter lange containerskibe, der ligger til kaj i flere timer, mens de som regel tusindvis af containere bliver tømt.
Under vores ophold udsender vi CO2 gennem strømproduktion ombord, og det ønsker vi at undgå i fremtiden.
Martin Gaard Christiansen, europæisk CEO og global CCO, Unifeeder
For selvom skibene ligger stille imens, så bruger det stadig energi til bl.a. navigationsudstyr, maskinovervågningssystemer, kommunikationsgrej, nedkøling af containere, lys og varme. Den strøm produceres i dag af dieselgeneratorer.
Læs også: Gør klar til fremtiden – erhvervshavn vil være aktieselskab
– Vi har søgt om midler til at opføre et landstrømsanlæg ude på containerterminalen. Vi har et mål om at blive den mest bæredygtige havn i Østersøområdet, og det her er et vigtigt skridt på vejen. I fremtiden vil containerskibe kunne slukke dieselgeneratorerne og lade den grønne strøm forsyne skibet med energi, siger Anne Zachariassen, der er COO hos Aarhus Havn.
Går sammen og øger tempoet på den grønne omstilling
Aarhus Havn har søgt om 37 mio. kr. ved infrastrukturfonden Connecting Europe Facility (CEF); en pulje hos EU, der er øremærket til transportinfrastruktur. Ansøgningen er sendt i samarbejde med havnene i Bremerhaven, Göteborg, Hamborg, Oslo og Stockholm, der alle har et ønske om at udvikle og bygge landstrømsanlæg til containerskibe.
For når nogle af Europas største havne går sammen om disse projekter, så øger det tempoet på den grønne omstilling.
– Det sender et signal til branchen om, at vi alle skal omstille os. Når muligheden for landstrøm er der – måske endda i flere varianter på sigt – så har vi alle et ansvar for at træffe det grønne valg. Jeg tror på, at vi når i mål, siger Anne Zachariassen.
Også rederiet Unifeeder har udtrykt opbakning til projektet. Rederiet har nemlig skibe, der vil kunne koble sig til det kommende landstrømsanlæg.
– Vi har omkring 175 anløb i Aarhus hvert år med vores skibe, hvilket gør os til en af havnens hyppigste gæster. Under vores ophold udsender vi CO2 gennem strømproduktion ombord, og det ønsker vi at undgå i fremtiden, siger europæisk CEO og global CCO, Martin Gaard Christiansen.
Mindre anlæg til mindre skibe
Ansøgningen omhandler også midler til at løse udfordringen med, at skibe uanset størrelse skal ombygges for at kunne benytte landstrømsanlægget. Og det kan være en dyr omgang.
– Hvis prisen for at ombygge et skib til at kunne modtage landstrøm er for høj, så er det ikke sandsynligt, at de mindre skibe gør det, siger Anne Zachariassen.
Læs også: Fremtidens havn skal være grøn. Erhvervsfyrtårn søgte løsninger
Ansøgningen omhandler derfor også midler til et studie, der skal undersøge, om man kan lave et mindre anlæg, der er designet til mindre skibe, så omstillingen bliver billigere.
– Vi er meget interesserede i at sikre, at den tekniske udformning af landstrømsforbindelserne ikke bliver en ulempe for visse skibstyper. Nogle skibstyper har kun brug for den billigere lavspændingsforbindelse, mens andre skal bruge den dyre højspændingsforbindelse, siger Martin Gaard Christiansen.
Hvis ansøgningen går igennem, forventer Aarhus Havn, at containerskibe kan slutte sig til landstrøm i slutningen af 2026.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';