Aarhus Havn arbejder med miljø- og klimatiltag på en lang række områder

I dag er Aarhus Havn porten til den nordatlantiske region. Søtransport både til og fra især Grønland, men også Island og Færøerne, udgør en stor del af den tonnage, der årligt sejler gennem havneindløbet. Havnen er i kraftig vækst, og samtidig har man ifølge COO Anne Zachariassen en intention om, at være den mest bæredygtige havn i Østersøregionen.

Netop vækst og bæredygtighed hænger i høj grad sammen i en tid, hvor virksomheder ikke kun aflægger økonomiske regnskaber, men også bæredygtighedsregnskaber og, hvor evnen til at drive en forretning på bæredygtig vis bliver et stadig større konkurrenceparameter. Det gælder således også for Aarhus Havn, hvor man netop nu er i gang med at projektere en ny containerterminal.

Nødvendigt at arbejde i parallelle spor

Aarhus Havn har et mål om at være CO2-neutral i egen drift i 2030. Der er tale om såkaldt Scope 1 og 2, hvor Scope 1 rummer de direkte emissioner fra kilder, virksomheden ejer eller kontrollerer, f.eks. biler og andre køretøjer, mens Scope 2 rummer de indirekte emissioner fra energiforbrug såsom varme og køling. Men også Scope 3, der indeholder de indirekte emissioner fra aktiviteter, som virksomheden ikke selv ejer eller kontrollerer, er i fokus.

– Vi kan gøre meget selv, blandt andet gennem brug af grøn strøm og flere eldrevne køretøjer på havnen, men en af de store udfordringer for os er anlægsprojekter. Dem er vi nødt til at arbejde seriøst med, hvis vi skal opfylde vores ambition om at blive CO2-neutral i 2030. Vi er således nødt til at arbejde i flere parallelle spor for at nå vores mål, forklarer Anne Zachariassen.

Tæt samarbejde med leverandørerne

Hun forklarer videre, at det kan være nok så fint at have egne ambitioner, men at man også er nødt til at have et tæt samarbejde med leverandørerne, især i forbindelse med et anlægsprojekt som en containerterminal. Det er nemlig leverandørerne, der bedst selv ved, hvad de kan gøre for at mindske deres CO2-aftryk. Dermed er der tale om et partnerskab, hvor Aarhus Havn inddrager leverandørerne i stedet for at opstille krav, der måske er for besværlige eller for dyre.

– Derfor har vi udviklet en model for udbud, hvor vi i fællesskab og helt fra start er med til at bestemme CO2-aftrykket i anlægsfasen. Det foregår på den måde, at vi arbejder med en skyggepris, så når leverandørerne byder ind på opgaven, skal de også fremlægge et CO2-budget for deres samlede arbejde. Det skal vise, hvor mange ton CO2, det kommer til at betyde for klimaaftrykket, og vi lægger så 1.500 kroner pr. ton oven i tilbudsprisen, forklarer Anne Zachariassen.

Bøder til dem der udleder for meget CO2

Hun føjer til, at det godt kan lyde som en høj pris, da man i det nationale regnskab afregner med 750 kroner pr. ton, lige som, EU’s kvotepris for CO2 ligeledes er 750 kroner pr. ton. Anne Zachariassen påpeger dog, at beløbet på 1.500 kroner ifølge flere internationale eksperter nødvendigt, hvis man skal opnå en reel CO2-besparende effekt.

– Gennem denne udbudsmodel håber vi på, at vores leverandører bliver mere kreative omkring tiltag til gavn for klimaet og miljøet, lige som vi håber på, at det er en metode, der giver et balanceret slutresultat. Vi er fortsat i planlægningsfasen, og arbejdet er ikke i udbud endnu, men vores leverandører kommer til løbende at skulle indrapportere deres CO2-aftryk, og når arbejdet er afsluttet, skal de præsentere en rapport, der er godkendt af uvildig tredjepart, uddyber Anne Zachariassen og føjer til, at der bliver en bøde på 500 kroner pr. ton, hvis målsætningen ikke holdes.

Har landet stor aftale med MSC Group

Det er MSC Group (Mediterranean Shipping), der skal etablere den nye containerterminal, som vil være med til at styrke Aarhus Havns position som Danmarks største erhvervshavn. Aftalen mellem Aarhus Havn og MSC Group omfatter 170.000 kvadratmeter på Omniterminalen. Containerterminalen forventes at være fuldt udviklet i 2027, hvorefter MSC Group og kan tage området i brug. Med aftalen kommer Danmarks to største containerterminaler til at ligge på havnen i Aarhus.

Men også på den eksisterende containerterminal er der et initiativ i gang til gavn for klimaet. Aarhus Havn har allerede etableret landstrømsanlæg ved krydstogtsterminalen, men nu bliver det også implementeret ved den eksisterende containerterminal. Arbejdet gik i gang for godt et år siden, og i mellemtiden har man arbejdet både med projektering og søgt støtte til anlægsarbejdet i EU.

Får nu også helt nyt landstrømsanlæg

Man har for nylig fået at vide, at man i et konsortium med Bremerhafen, Göteborg og Stockholm har fået 18,8 millioner euro fra EU’s såkaldte CEF-midler (Connecting Europe Facility). Både offentlige og private aktører kan søge fonden om støtte til transport- og infrastrukturprojekter, og den er oprettet med det formål at fremme udbygningen af det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Aarhus Havn er nu i udbud med anlægget, som skal stå klar i 2026.

Nogle containerskibe er klar til at kunne benytte landstrømsanlæg, men fra 2030 bliver det ifølge en forordning fra EU et krav, hvilket Anne Zachariassen ser som en positiv udvikling til gavn for miljøet. Aarhus Havn betjener på årlig basis rigtig mange containerskibe, og derfor er det i hendes optik også kun naturligt, at man går foran med tiltag som f.eks. landstrømsanlæg. Tiltag, som ligeledes skal være med til at fastholde den stærke konkurrenceposition.