20 års garanti på Huntonit undertag

Undertag fra norske Huntonit fås nu med 20 års garanti.
Huntonit har ifølge importøren A. Rindom stor succes på det danske marked, og undertaget fås nu med 20 års garanti. Foto: Peter Jørgensen.
Huntonit har ifølge importøren A. Rindom stor succes på det danske marked, og undertaget fås nu med 20 års garanti. Foto: Peter Jørgensen.

Når der skal lægges et nyt tag, eller det gamle skal renoveres, har valget af undertag stor betydning. Det skal dels have en holdbarhed, så den underliggende konstruktion beskyttes mod indtrængende regn og sne i hele tagdækningens levetid, som ved tegl kan være 60 år eller mere. Samtidig skal undertaget være af et diffusionsåbent materiale, så huset kan ånde.

Huntonit-undertag fremstilles af træfiberplader på den norske virksomheds fabrik i Kristianssand og opfylder ifølge producenten ovenstående krav. Importøren A. Rindom A/S har mere end 50 års erfaring med pladerne, der nu leveres med 20 års garanti.

Den nye garantiordning fra Huntonit er en ekstra tryghed, selv om den praktiske erfaring i virkeligheden er kundernes største garanti.

Per Nielsen Adm. direktør, A. Rindom

– Den nye garantiordning fra Huntonit er en ekstra tryghed, selv om den praktiske erfaring i virkeligheden er kundernes største garanti. Det er afgørende, når man investerer mange penge i for eksempel et tegltag med rigtig lang levetid, siger Per Nielsen, adm. direktør i A. Rindom.

Lang holdbarhed

Træfiberpladerne fra Huntonit er 3,2 mm tykke træfiberplader på 1,60 x 2,10 m. Oversiden har fået en vandafvisende behandling, der ifølge Huntonit effektivt modstår sur og alkalisk påvirkning. Pladerne er stadig diffusionsåbne, og undersidens evne til at absorbere kondens giver høj sikkerhed mod fugtproblemer. Pladerne kan bruges ved taghældninger ned til 18 grader og er klassificerede i DUKO i klasse MH.

Undertage fra Huntonit er af rent træ fra PEFC-certificeret skovdrift i det sydlige Norge. Træet skrælles/findeles, tilsættes vand og presses til træfiberplader, der er bundet sammen af stoffet lignin, som naturligt findes i træet. Det giver ifølge Hunonit et rent produkt med en markant længere holdbarhed, hvor undertaget ikke slider sig selv i stykker, selv om huset ‘arbejder’ mekanisk.

Relateret indhold