12.000 m2 domicil solgt på ”optimal beliggenhed”

Ikast-Brande Kommune har solgt 12.000 m2 erhvervsareal i Pårup og er det seneste eksempel på, at erhvervsområdet tiltrækker flere, større investeringer.
Ejergruppen foran det nye domicil i Pårup. Fra venstre: Morten Østergaard, Michael Bjødslev Andersen, Jimi Vinding og Brian Mørch Svendsen. Foto: Pr-foto.

Ikast-Brande Kommune har solgt 12.000 m2 erhvervsareal i Pårup til Frisørland Hair and Body Care, som nu kan indvie sit nye domicil på grunden.

Det nye byggeri rummer både showroom, uddannelses- og innovationsfaciliteter, produktion, logistik og administration.

Erhvervsområdet har i en årrække tiltrukket større investeringer, og byggeriet er det seneste eksempel på denne udvikling.

Læs også

Dalgas stopper som driftsentreprenør i Ikast-Brande Kommune

Pårups strategiske placering tæt ved motorvejen og mulighederne for videre vækst var nogle af de faktorer, der trak virksomheden til Ikast-Brande Kommune.

– Vi har valgt Pårup, fordi beliggenheden giver optimale vilkår for vores udvikling. Tæt på motorvejen med gode transportmuligheder og plads til at vokse, fortæller Jimi Vinding, administrerende direktør i Frisørland Hair and Body Care og fortsætter:

Borgmester Ib Lauritsen stod for snoreklippet til indvielsen. Pr-foto.

Indvielsen af det nye domicil er helt i tråd med Ikast-Brande Kommunes arbejde for at skabe attraktive rammer for erhvervslivet.

– Pårup har en central placering og stærk infrastruktur, og som statsligt udpeget industripark får området en vigtig rolle i Produktionsdanmark, siger borgmester Ib Lauritsen.

Relateret indhold