30 km termonet trækker CO2’en ud af Danmarks (måske) største bofællesskab

De 200 boliger i bofællesskabet Hyllegaard Høje ved Lejre kommer til at holde et lavt CO2-aftryk, bl.a. fordi de skal opvarmes af 30 kilometer termonet i jorden.
Boligerne i Hyllegaard Høje bygges på en ås og bliver omgivet af regenerativt landbrug med skovhaver, frugtlunde, dyrehold og selvforsynende grøntsagsproduktion med regnvandingsanlæg. Det samlede areal er på hele 22 hektar. Visualisering: Effekt Arkitekter
Boligerne i Hyllegaard Høje bygges på en ås og bliver omgivet af regenerativt landbrug med skovhaver, frugtlunde, dyrehold og selvforsynende grøntsagsproduktion med regnvandingsanlæg. Det samlede areal er på hele 22 hektar. Visualisering: Effekt Arkitekter

Første spadestik er netop blevet taget til et af Danmarks absolut største bofællesskaber, Hyldegaard Høje ved Lejre, hvor op til 200 boliger skal opføres og bebos af 400-600 beboere. Boligerne bygges i træ med åndbare facader og vil have et lavt CO2-aftryk.

Rækkehusene til de første 35 familier fra bofællesskabsforeningen Sjællandsk Muld bliver lavenergihuse, der ifølge udviklingsplatformen Almenr er fri for kemikalier og giftstoffer. De bygges i træ med åndbare facader, da de er isoleret med organisk materiale i papir- eller træuld i stedet for mere traditionel stenuld.

Første spadestik er netop taget til de første 35 boliger i Hyllegaard Høje. I alt skal der bygges op til 200 boliger.
Første spadestik er netop taget til de første 35 boliger i Hyllegaard Høje. I alt skal der bygges op til 200 boliger.

Projektleder Jakob Henningsen fra Enemærke & Petersen, der skal opføre boligerne, siger:

– Forventningerne er et lavt CO2-aftryk som opnås ved at begrænse materialeforbruget og vælge noget der holder. Det samlede CO2-aftryk beregnes i en LCA-analyse, så vi kan bruge erfaringerne fremadrettet.

Entreprenøren har, sammen med Genbyg, tilbudt beboerne trægulve af overskudslængder fra gulvproduktion eller fra andre byggesager, hvor de har haft store mængder afskær af massivt bøgegulv. Dertil har størstedelen af køberne valgt lofter af krydsfiner i stedet for traditionelle gipslofter. Dette er også med til at nedsætte materialeforbruget.

Læs også: Ændrer reglerne: Politisk belønning til genbrug i nybyggeri

30 kilometer jordvarmeslanger

Bofællesskabet får dertil Danmarks største privatejede termonet bestående af 30 kilometer jordvarmeslanger, der lægges i jorden. Termonettet skal trække varme fra markerne hen til byområdet for at spare energi.

Derudover får området et regnvandingsanlæg (LAR), der via åbne render, bassiner og reservoir skal vande de 11 hektar landbrugsjord. Jorden opdyrkes efter principper for permakultur og regenerativt landbrug med skovhaver, frugtlunde, dyrehold og selvforsynende grøntsagsproduktion.

Projektudvikler Henrik Bendz fra Kuben Management, der er bygherre på termonettet og LAR-anlægget, siger:

– Termonettet er en imponerende konstruktion, og bliver det største privatanlagte termonet i Danmark. I termonettet generes et stort energioptag som behandles af indtil flere varmepumper. Det sker ved anvendelse af en antifrostvæske i jordslangerne og et kølemiddel med lavt kogepunkt i varmepumperne. Kølemidlet fordamper og endeligt komprimeres dampen og kan derved generere varme på ca. 45 grader. Systemet skal på sigt levere varme til 200 boliger.

Læs også: E&P opfører landsby med match-maker i bofællesskaber

Inden byggeriet af Hyllegaard Høje overhovedet er sat i gang, har det kostet initiativtagerne over 50 mio. kr. Bofællesskabet vil integrere natur, fødevareproduktion og bosættelse i én landsby med fokus på bæredygtighed og egen strøm og varme.
Inden byggeriet af Hyllegaard Høje overhovedet er sat i gang, har det kostet initiativtagerne over 50 mio. kr. Bofællesskabet vil integrere natur, fødevareproduktion og bosættelse i én landsby med fokus på bæredygtighed og egen strøm og varme.

Stort hul i markedet for bofællesskaber

Hyllegaard Høje har en målsætning om, at området skal være selvforsynende via et energifælleskab omkring solceller og en vindmølle, som vil levere strøm til områdets elbiler og varmepumperne i boligerne.

Det kommende boligområde kommer derudover til at få alt det, mange efterspørger; bæredygtighed, fællesområder, fællesspisning og fællesaktiviteter. Og der er brug for denne slags boformer. Det viser en undersøgelse, som Realdania gennemførte i efteråret.

– Selvom rapporten viser, at der bygges flere og flere bofællesskaber, så er der stadig i dag et meget stort hul mellem udbud og efterspørgsel, udtalte Stig Hessellund, projektchef i Realdania, dengang.

Relateret indhold