Vækst i installationsbranchen

Administrerende direktør Niels Jørgen Hansen, Tekniq. Foto: Thomas Steen Sørensen.
Administrerende direktør Niels Jørgen Hansen, Tekniq. Foto: Thomas Steen Sørensen.

Danmarks Statistik har offentliggjort foreløbige tal for installationsbranchens omsætning for årets første seks måneder.

Branchens samlede vækst nåede 6,5 procent – en stigning på 1,3 milliarder kroner til en halvårsomsætning på 21,11 milliarder kroner.

Tallene skal tages med lidt forsigtighed, men de tyder på, at der er grund til se positivt på udviklingen i installationsbranchen i årets første seks måneder.

Vækst stadig skæv

Samtidig med en bedre dansk økonomi spirer investeringslysten så småt i erhvervslivet, og det mærkes positivt i vores branche. De betydelige renoveringer af almene boliger og husholdningernes begyndende renovering af egne boliger trækker også op.

Byggeriet af flere af de store offentlige projekter som supersygehusene er nu så langt, at der er fokus på installationerne og det kan mærkes på aktiviteten i branchen.

Men væksten er stadig skæv. Vi kan se, at det går bedre i de større byer imens der fortsat kun er lidt at lave i størstedelen af Danmark, som kun har begrænset glæde af storbyernes vækst.

Relateret indhold