Ugens projekt: Seniorboliger på Frederiksberg

På Bernhard Bangs Allé på Frederiksberg skyder 46 nye seniorboliger op. Boligerne forventes klar til indflytning ultimo 2020.
Visualisering: Form Danmark ApS.
Visualisering: Form Danmark ApS.

Om projektet

  • Start/slut: Juni 2019/december 2020
  • Areal: 4.600 kvm.
  • Budget: 95 mio. kr.
  • Bygherre: I/S Bernhard Bangs Allé 17a
  • Arkitekt: Form Danmark ApS
  • Ingeniør: Oluf Jørgensen A/S
  • Totalentreprenør: Sg Totalentreprise A/S

Der vil være let adgang til seniorboligerne, og de indrettes med rummelige badeværelser, ingen dørtrin og store altaner. Der har i projektet været fokus på det sociale fællesskab med fælles tagterrasse med orangeri og udearealer, der indrettes med petanquebane og grill/bålpladser.

De 46 boliger bliver på mellem 70 og 150 kvadratmeter. Samlet opføres cirka 4.650 kvadratmeter over terræn – dertil kommer parkeringskælder med bilelevator, der får plads til 51 biler.

Bebyggelsen tilpasses variationen i den eksisterende bebyggelse og brydes op i flere strukturer med forhus mod Bernhard Bangs Allé og baghus mod metrobanen.

Forhuset opføres i seks etager med saddeltag og fem etager med tagterrasse. Baghuset er nedtrappet en enkelt etage, men udføres ligeledes med saddeltag og tagterrasse. Baghuset er delt i to bygningskroppe, der bindes sammen af en bro i fjerde sals højde.

Bygningerne opføres efter energikravene i BK2020 ,og der lægges vægt på grønne elementer både i terræn og på tagterrasser.

Bygherren I/S Bernhard Bangs Allé 17a har udviklet projektet i samarbejde med arkitektfirmaet Form Danmark. Arkitektfirmaet er ligeledes med i byggefasen, hvor Sg Totalentreprise som totalentreprenør har ansvaret for udførelsen.

Oluf Jørgensen varetager ingeniørrådgivningen.

Byggefakta A/S leverer hver uge “Ugens Projekt” til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af enfamilies boliger.

Byggefakta overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.

Relateret indhold